Læs denne uges Finansbarometer lige her

24. juli 2012 - kl. 9:40 - af Henrik Christensen

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Privatforbruget halter

Danmark

Siden den økonomiske krise for alvor ramte dansk økonomi tilbage i efteråret 2008 har danskerne beholdt pengene i lommen og privatforbruget har af den grund ligget underdrejet. I forhold til før krisen ramte, så putter danskerne nu godt fire procent færre varer i kurven, når de er ude og handle ind. Netop danskernes forbrugstilbageholdenhed er er en af nøgleforklaringerne på, hvorfor dansk økonomi har svært ved at komme tilbage på sporet. En række faktorer har imidlertid øget forhåbningerne om, at privatforbruget vil forlade tørken og så småt begynde at blomstre igen. I april blev der åbnet op for udbetaling af efterlønsbidrag – et tiltag der ligger i forlængelse af tilbagetrækningsreformen som blev vedtaget sidste år. Det ser ud til, at der samlet set bliver udbetalt omkring 20-25 mia. kroner ud af en samlet pulje på omkring 60 mia. kroner. Efterlønsbidraget er en opsparing som de danskere der har betalt til efterlønsordningen har fået mulighed for at få udbetalt. De danskere som har valgt at få udbetalt pengene er således ikke blevet rigere. De har blot fået et større økonomisk råderum nu mod til gengæld at få et mindre økonomisk råderum senere. Alligevel har det været forventningen, at en del af udbetalingen ville blive omsat til forbrug. Dernæst har politikkerne også vedtaget en skatteaftale, som næste år sænker skatten på arbejdsindkomst. Danskere i arbejde har altså udsigt til at kunne beholde en større del af deres indkomst næste år, hvilket også bør give anledning til et højere forbrug. Selvom skattenedsættelsen først træder i kraft næste år, kan nogle danskere måske få lyst til at tage forskud på glæderne og øge deres forbrug allerede nu mod at spare mindre op. Endelig så er boligrenterne faldet og sætter løbende bundrekorder. Det betyder, at danskere med lån i boligen har oplevet et fald i deres renteudgifter og fået flere penge til forbrug. De seneste tal får danskernes privatforbrug viser imidlertid, at disse effekter ikke har øget forbrugslysten. Tværtimod er de ekstra penge havnet på bankkontoen. Den fortsatte forbrugstilbageholdenhed skyldes først og fremmest det faktum, at vejen mod et egentligt økonomisk opsving her fire år efter krisen tog sin begyndelse fortsat synes lang. Det tilsiger til økonomisk tilbageholdenhed, som vi netop oplevere i øjeblikket.