
Spejdere fra Sæby og Italien mødes i Holstebro
21. juli 2012 - kl. 8:57 - af Henrik Christensen
I dag, lørdag, tager spejderne fra Sæbygaard Gruppen, Det Danske Spejderkorps, på sommerlejr sammen med de andre spejdere fra Sæby. Telte og køkkenkasser er sendt i forvejen, og flere ledere fra grupperne er allerede i gang med at gøre klar til den store lejr.
Alle spejdere i Danmark er nemlig invitereret med på Spejdernes lejr, og mellem 33-35.000 spejdere mødes til Danmarks største spejderlejr nogensinde. For første gang har de forskellige korps arrangeret en lejr i fællesskab, og det giver helt nye oplevelser for spejderne.
Sæbygaard gruppens spejdere skal have lejr ved siden at en spejdergruppen fra Italien – men i ”Frederikshavns Kommunes kvarter” kommer der også spejdere fra Ægypten, Norge, Østrig, Schweiz og Pakistan, samt måske Uganda – så der bliver rig mulighed for at øve lidt engelsk eller tysk.
Udover samværet med de andre på lejeren, skal spejderne deltage i mange forskellige aktiviteter.
De 40 junior, trop og klanspejdere, samt ledere og lederbørn skal ligeledes være med til de store shows som åbner og afslutter lejren.
Martin Brygman har skrevet lejrsangen, og han kommer selvfølgelig og synger sangen til åbningen.
Aktiviteterne giver forskellige muligheder for at mødes under lejren tema, der lyder: ”Vi møder hinanden, vi forandre verden, og jeg udvikler mig”.
Sæbyspejderne skal blandt andet ud at sejle, lave eksperimenter midt i Holstebro, og lave 3 retters menu over bål med madtropperne.
Spejdernes forældre vil løbende bliver opdateret på spejderens oplevelser via gruppens hjemmesiden, men vil også kunne følge åbning og afslutning i tv, hvor der sendes direkte på regionernes kanal.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejdere fra Sæby og Italien mødes i Holstebro' til en bekendt