
84-årig dement mand sidst set nord for Sæby OPDATERET
17. juli 2012 - kl. 16:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Helikopter leder for 2. dag i træk efter savnet, dement mand fra Frederikshavn. Den forsvundne 84-årige Niels Buus Quist har været forsvundet fra sit hjem på Kildevej i Frederikshavn, siden mandag morgen, hvor han cyklede af sted på sin voksne 3-hjulede cykel.
Politiet har hele mandagen ledt med patruljer og hunde, og mandag aften blev en helikopter sat ind. Tirsdag morgen blev eftersøgningen fortsat både med helikopter og hundepatrulje, men indtil nu er det stadig ikke lykkedes at finde Niels Quist.
Politiet vil gerne høre fra folk, der måske kunne have set manden, som sidst menes set ved Trafikcentret syd for Frederikshavn.
Niels Buus Quist er en stor kraftig bygget mand, gråhåret og med overskæg.
Politiet beder folk om at se efter i sommerhuse, redskabsrum, udhuse og kældre efter evt. spor.
Oplysninger om den forsvundne Niels Buus Quist kan gives til Nordjyllands Politi på tlf. 1 1 4.
Opdatering:
Den 84 årige, demente mand fra Frederikshavn, der har været forsvundet siden i går morges, er nu fundet i god behold.
Han blev fundet på en mark, men hvorfor og hvordan han er havnet på marken er stadig uafklaret, men den 84-årige har det efter omstændighederne tilsyneladende godt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '84-årig dement mand sidst set nord for Sæby OPDATERET' til en bekendt