
Regnen kom, men det gjorde dræbersneglene også
15. juli 2012 - kl. 11:19 - af Henrik Christensen
Dræbersneglene har indtaget vores haver, og myggene er overalt pga. den våde sommer. Fortsætter det våde vejr, vil vi se et endnu større antal snegle, som gumler og gnasker sig igennem både vores prydplanter og vores køkkenhaver, skriver P4Nord.
Allerede nu er dræbersneglene fremme i store antal.
Skovridder ved Naturstyrelsen i Sønderjylland Inge Gillesberg fortæller: ”Fra ikke har set ret mange dræbersnegle i forsommeren, så skal jeg lige love for, at de er begyndt at pible frem. Og de gnasker løs, så de elsker i hvert fald den her slags vejr. Et andet dyr, der også elsker det våde vejr, er myggen. Larverne lever i vandpytter og små vandhuller, og med så meget regn, betyder det også, at hvis varmen så pludselig kommer, så udklækkes laverne, og det betyder i sidste ende flere myg”.
Så gem ikke myggebalsammen alt for langt væk
Du kan læse mere om bekæmpelse af dræbersnegle på naturstyrelsens hjemmeside.
En kommentar til “Regnen kom, men det gjorde dræbersneglene også” under annoncerne.
Det kan lade sig gøre at undgå at blive ædt alt for meget af myg ved at følge et gammelt råd. Spis B-vitaminer, jeg troede ikke på det i mange år men begyndte sidste sommer at tage b-vitaminer og gør det igen i år. Før i tiden var jeg en af dem som myggene elskede at gå løs på men nu bliver jeg ikke længere stukket.