Malerier, bronzeskulpturer og collager i Galleri Færch-P

Malerier, bronzeskulpturer og collager i Galleri Færch-P

15. juli 2012 - kl. 11:26 - af

Ved årets sensommerudstilling i Galleri Færch-P i Østervrå, som åbner den 12. august, kan gallerigæsterne glæde sig meget til igen at opleve smuk og inspirerende kunst – både malerier, bronzeskulpturer og collager. Alle tre kunstarter skabt af den samme kunstner, Helle Vinter.

Helle Vinter som er medlem af Billedkunstneres Forbund, (BKF) har gennem årene modtaget flere legater og foretaget adskillige studierejser bl.a. til Japan, Burma, Italien, Spanien og Bali. Hun har haft flere udsmykningsopgaver.

Helle Vinter fortæller om sin egen kunst:

Malerier:
”Inspirationen til mine malerier har jeg hentet fra mine rejser i Asien, især fra et ophold i Japan. Herfra opstod en trang til at arbejde med et grafisk, arkitektoniskstramt formsprog, som jeg oplever som en fornyelse af min måde at udtrykke mig på i mit arbejde med billederne.”

Bronzeskulpturer:
”De seneste år har jeg taget fat på skulpturen. De muligheder bronzen, som materiale tilbyder, har i den grad fascineret mig, og jeg har følt en stor glæde ved at opdage denne for mig nye udtryksform. Det er som om, figurer, der hidtil har eksisteret i mine malerier, er sprunget ud af billederne åbenbarer sig og folder nye sider af deres væsen ud for mig.”

Collager:
”Collagerne er for mig en form for skitser. En udtryksform som gør det muligt for mig på en enkel måde at notere indtryk ned i billedform, i en kombination af tusch, papir, plast og foto.”

I den gamle menighedssal vil gallerigæsterne kunne opleve værker af Mette Tønder, Betinna Winkelman, Tine Hind, Michael Bredtved, Casper Eliasen, Judith Langellier, Rikke Stenholt, Jean-Francois Thierion, Jørgen Hansen m.fl.

Fernisering til udstillingen finder sted i Galleri Færch-P søndag den 12. august kl. 14.00 til 17.00. Ved ferniseringen vil Helle Vinter være til stede. Galleri Færch-P vil være vært ved et glas vin og lidt godt til ganen. Udstillingen vil være åben alle lørdage og søndage frem til og med søndag den 9. september – i tidsrummet 13.00 – 17.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Malerier, bronzeskulpturer og collager i Galleri Færch-P' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER