Sommerkonkurrence og hyggeligt samvær hos DcH

Sommerkonkurrence og hyggeligt samvær hos DcH

11. juli 2012 - kl. 8:28 - af

Lørdag den 7. juli afholdt DcH Sæby sin årlige sommerkonkurrence for B og C klasse hunde.

Der var tilmeldt 86 hold. Lidt mindre end de seneste år, men nok til der kom en rigtig spændende dag ud af det.

Heldigvis viste vejrguderne sig fra den lidt pænere side, og der kom kun nogle små dryp i løbet af dagen – slet ikke nok til at ødelægge det gode humør.

Dagens mål var, ud over at afholde konkurrencen, at give hundefolk fra hele landet en chance for at mødes på en hyggelig og måske lidt mere afslappet måde end ellers.

Således blev der da også brugt masser af tid til hyggesnak, både på terrassen, i klubhuset og ved de enkelte venteområder.

Konkurrencerne var alsidige, lige fra at gå spor til at udføre runderinger, gå, stå og sidde pænt.

DcH-Sæby indgik sidste år et samarbejde med Sæby Fotoklub om fotografering til disse stævner. Således blev der i løbet af lørdagen skudt mere end 1500 billeder af de deltagende hunde, førere og hjælpere.

Vinderene i dagens konkurrence blev på første pladsen: Kurt Nielsen, Nibe med Border Collien Andy, anden pladsen gik til Michael Sørensen, Hjørring med Schæferen Kato og på tredjepladsen kom Martin Holm Abildgaard, Vesthimmerland med Schæferen Tiki.

Der blev også plads til lidt hyggebilleder fra dagen, og som man kan se, hyggede både hunde, førere og alle andre sig.

I løbet af de næste 14 dage vil alle 1500 billeder blive tilgængelige på Sæby Fotoklubs hjemmeside, på adressen: www.events.saebyfotoklub.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerkonkurrence og hyggeligt samvær hos DcH' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger