
Så skete der igen noget på Sæby Ældrecenter
7. juli 2012 - kl. 11:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så oprandt dagen, hvor det blev Sæby ældrecenters tur til at få besøg af Kurts pølsevogn.
Fredag den 6. juli var ”store pølsedag” på ældrecentret, og det hele begyndte ved halv ti tiden, for der var mange ting, der skulle gøres klar inden kl. 1100.
De mange pølser skulle være færdig ristede, og der skulle virkelig ristes mange. Alt dette foregik i forhaven, mens mandeklubben indenfor var samlet til deres normale fredagssammenkomst.
Da klokken rundede de 11, blev der meldt klar fra pølsemanden, og nu kunne man gå til pølsevognen og få sin ristede og en kakaomælk.
Køen ved vognen vokse hurtigt, og der måtte hele tre til at ekspedere. Mange blev ude ved bordene og nød deres pølse, mens andre gik indendørs for at nyde deres pølse til hyggemusik, som blev leveret af to musikere, og kl. 11.30 var der fuldt hus, idet beboerne fra alle afdelingerne også var kommet for at spise med ved Kurts pølsevognen.
Det blev på alle måder en rigtig god formiddag på Sæby ældrecenter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så skete der igen noget på Sæby Ældrecenter' til en bekendt