Ordet er frit: Protestgruppe mod vindmølleprojekt

Ordet er frit: Protestgruppe mod vindmølleprojekt

5. juli 2012 - kl. 10:46 - af

Vi er en gruppe af borgere omkring Tamholt, der har følt os nødsaget til at oprette en protestgruppe, efter vi er blevet opmærksomme på, at Vatttenfall ønsker at opstille 5 Kæmpemøller af 131 m højde, i området ved Sæby, Understed, Øksenhede, Volstrup og Karup.

Vi har oprettet en gruppe på facebook  ”Protestgruppe mod vindmølleprojektet Tamholt”, hvor vi løbende opdaterer med de nyeste oplysninger og informationer. Der udover har vi også en skriftlig indsamling af underskrifter, hvor man tilkendegiver sin bekymring over placeringen af Kæmpevindmøllerne. Torsdag d. 30. august afholder vi et borgermøde i Sæby Kulturhus Manegen, hvor alle byrådspolitikere er inviteret og alle andre interesserede er velkomne, til kyndig og saglig information om Kæmpevindmøller og deres indvirkning på mennesker og omgivelserne.

Protestgruppen er en upolitisk gruppe, der kun har det ene formål, på bedste demokratiske vis, at modarbejde opsætningen af de planlagte møller.

Mange familier bliver berørt af Kæmpemøllerne, og vi er oprigtig bekymrede for de mange negative konsekvenser, de vil medføre bl.a. høj- og lavfrekvent støj, skyggepåvirkninger, den visuelle forandring af det naturskønne område, værdiforringelse af ejendomme, fraflytninger, øget risiko for følgesygdomme og stress.

Vi håber, at politikerne i Frederikshavn Kommune vil lytte til borgerne og vil sætte sig grundig ind i alle sagens aspekter, da det har stor betydning for mange familiers liv og hverdag.

Vi har stor sympati for alternativ energi, men Kæmpemøller af den dimension mener vi ikke hører til i naturskønne og forholdsvis tætbefolkede områder, hvor der bor og færdes særdeles mange mennesker.

På vegne af Protestgruppen mod vindmølleprojektet Tamholt.

Randi Funch
Bouetvej 2
Øksenhede
9300 Sæby

Helle Krogsgaard
Understedvej 132
Understed
9300 Sæby

Jan Thomsen
Øksenhedevej 4
Øksenhede
9300 Sæby

Ella Nørgaard
Øksenhede vej 12 Søndergaard
9300 Sæby

Nils Gadensgaard
Understedvej 128
Understed
9300 Sæby

2 kommentarer til “Ordet er frit: Protestgruppe mod vindmølleprojekt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Ordet er frit: Protestgruppe mod vindmølleprojekt”

  • Peer Risager

    Jeg kan kun anbefale gruppen at melde sig ind i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.( http://www.stilhed.eu ) Der kan man blive “klædt på” til kampen mod vindmøllerne.

  • Ella Nørgaard

    Peer Risager, Vi er allerede meldt ind i gruppen Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. De har gjort et stort stykke forarbejde. Med al den modstand og alle de saglige argumenter, der taler imod kæmpevindmøller på land, kan politikerne da ikke undgå at få lidt sund fornuft og indse, at de møller ikke hører hjemme på land.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Protestgruppe mod vindmølleprojekt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger