
Ny hjemmeside skal hjælpe hjertepatienter
4. juli 2012 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ny netportal skal give hjertepatienter et bedre liv. Det mål skal Sygehus Vendsyssel, Aalborg Sygehus og det Aalborgensiske filmselskab Oscar Film samarbejde om at realisere, fortæller P4Nord.
Med den nye internetside er det planen, at hjertepatienter kan få information om deres sygdom og gode råd til genoptræning, og samtidig komme hurtigere hjem og i gang med at få hverdagen og arbejdslivet til at fungere igen.
Der vil løbende blive givet information til både patienter og pårørende, og om hvordan familien har mulighed for at hjælpe.
Overlæge Lars Fog fra hjertemedicinsk afdeling på Sygehus Vendsyssel har store forventninger til projektet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny hjemmeside skal hjælpe hjertepatienter' til en bekendt