”Lev livet” tema på ældre-træf i Tolne

”Lev livet” tema på ældre-træf i Tolne

4. juli 2012 - kl. 9:26 - af

Ældre Sagen i Sæby deltager også i år i det årlige Tolne-ældretræf. Det afvikles søndag den 15. juli for ottende år i træk. Sæby-afdelingen arrangerer buskørsel til træffet. Tilmelding kan ske i perioden 4.-11. juli til formanden for Ældre Sagen i Sæby, Svend Aage Christensen, på tlf. 98467771.

Træffet i Tolne Skov arrangeres af de lokale afdelinger i Ældre Sagen i Skagen, Frederikshavn, Sæby, Sindal, Hjørring og Løkken-Vrå. I år isættes der med temaet ”Lev livet” fokus på sundhed, velvære og oplevelser.

Traditionen tro byder træffet også på underholdning. ”Lille sommerfugl” bliver en af de mange populære melodier under sangeren Bjørn Tidmands optræden, der bliver det underholdningsmæssige højdepunkt.

Også ”Syngepigerne fra Tårs” vil skabe liv i kludene med populære ørehængere. De suppleres af ”Veteranerne”, der spiller hyggemusik i ét af lokalerne i Tolne Skovpavillon.

På det underholdningsmæssige område byder årets træf desuden på en nyskabelse, idet orkestret ”3 x Hansen + 1” vil levere underholdningsmusik og spille op til dans.

”Lev livet” er temaet for en række udstillere. Der sættes bl.a. fokus på massage, øre-akupunktur, ion-healing, motion, sund kost med smagsprøver, biernes værdi i naturen, ældrekurser på Vrå Højskole og feriemuligheder gennem Best Travel i Hjørring. Også smagsprøver på bjesk er blandt de mange tilbud under træffet.

Det starter sidst på formiddagen og slutter sidst på eftermiddagen. Frokosten indtages i Skovpavillonen, der dagen igennem vil summe af ældre-aktivitet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Lev livet” tema på ældre-træf i Tolne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger