
Sommer-gudstjeneste på havnen i Sæby
29. juni 2012 - kl. 12:00 - af Henrik Christensen
To gange i løbet af sommeren flytter Sæby Baptistkirke sin gudstjeneste udendørs. Første gang bliver en havnegudstjeneste på pladsen ved ”Fruen fra Havet”, den første søndag i juli. Og næste gang bliver en strandgudstjeneste i august.
Det er nu fjerde år, at Baptistkirken står for en havnegudstjeneste, og næsten alle vejrtyper har været præsenteret. I år håbes der naturligvis på en dejlig, lun sommeraften. Men uanset vejret, har gudstjenesterne på havnen hvert år været gode anledninger, som både turister og fastboende har deltaget i. I år bliver der bl.a. sang af de tre musikalske søskende i trioen ”A Capella” og prædiken ved Bente Højris, der siger om gudstjenesten: ”Jesus holdt de fleste af sine gudstjenester i det fri. For mange er det lettere at deltage i sådan en gudstjeneste, i stedet for at skulle gå ind i et rum, som man måske ikke er helt fortrolig med.”
Efter gudstjenesten, der bliver med megen sang og musik, er der mulighed for at deltage i den traditionelle nedspilning af flaget på Sæby havn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommer-gudstjeneste på havnen i Sæby' til en bekendt