Sæby-kunstnere udstiller i nyt koncept på turistbureauet

Sæby-kunstnere udstiller i nyt koncept på turistbureauet

28. juni 2012 - kl. 0:31 - af

Sæby Turistbureau er som bekendt flyttet til det gamle Råd-og Tinghus i Algade. I forbindelse med flytningen har Turistbureauet nytænkt hele indretningen, så fokus nu i langt højere grad er lagt på en formidling af byens gode historier, kunst og kunsthåndværkere, som har fået en væg til udstilling af unikaprodukter, som er særlige for Sæby.

Turistchef Inger Grund Petersen fik under et besøg i København i efteråret en god idé til, hvordan man kan præsentere en række lokale kunstnere på ganske lidt plads, og bad herefter tre lokale kunstnere om at producere en række små billeder i et fast format til en fast pris til ophængning på en plade på bare 1 x 1,70 m, som kunne hænge på Sæby Turistbureau og udskiftes løbende.  De tre kunstnere, Jørgen Agerbæk, Margit Rasmussen og Kirsten Johansen har i løbet af vinteren og foråret malet  en lang række billeder i olie og blandform, som nu er udstillet på turistbureauet og  med til at sætte fokus på de mange lokale kunstnere og kunstudstillinger.

– Ideen med denne lille gimmick er, at det skal være sjovt og enkelt at få en lille original souvenir med hjem fra ferien, samtidig med, at man får information om, hvad der sker i vores område.

– Både kunstnere og gæster har taget rigtig godt imod ideen – så godt, at de tre kunstnere har fået bestilling på endnu flere billeder, da billederne skiftes ud efterhånden som de sælges, fortæller Inger Grund Petersen.

Kunstnerne har taget imod opfordringen som en sjov og kærkommen anderledes sommeropgave, som ikke  kolliderer med deres øvrige aktiviteter  – og det er præcis sådan, initiativet er tænkt,  fortsætter turistchefen, som glæder sig over de mange positive meldinger fra byens gæster.

På billedet ses fra venstre de glade kunstnere,  Kirsten Johansen, Margit Rasmussen og Jørgen Agerbæk, hvis billedmotiver  spænder over  sommerlige strand-, hav- og havnestemninger  til mere abstrakte billeder i blandform med bl.a. badedamer fra 1930’erne og frøstande af stokroser i gyldne farver.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby-kunstnere udstiller i nyt koncept på turistbureauet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER