Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

28. juni 2012 - kl. 0:36 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Aftale om skattereform i hus
Fredag aften indgik Regeringen, sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti en ny skatteaftale. Forliget tager sit udgangspunkt i det oprindelige skatteudspil fra regeringen – men en del af finansieringselementerne pilles ud, hvilket har gjort skatteaftalen spiselig for Venstre og Konservative. Hovedelementerne i forliget er, at beskæftigelsesfradraget hæves – særligt for enlige forsørgere – grænsen for betaling af topskat hæves ligeledes og de store finansieringselementer er en lavere regulering af overførselsindkomster, fremrykket beskatning af pensionsopsparing og blandt andet en øget beskatning af bankerne. Rentefradragsretten reduceres ikke som foreslået af regeringen i det oprindelige forslag, og der er heller ikke udsigt til en oplægning fra folkepensionens grundbeløb til tillæg. Disse finansieringselementer er erstattet af besparelser i forsvaret og lavere bidrag til EU. Umiddelbart virker finansieringen noget mere usikker end den oprindelige finansiering, men omvendt må vi sige, at der er mange nyttige elementer i skatteaftalen. Aftalen kommer til at øge arbejdsudbuddet betydeligt og bidrager dermed til en stærkere udvikling i dansk økonomi over de kommende år. Skatteaftalen kommer på ingen måde trods lidt mere usikker finansiering til at rokke ved tilliden til dansk økonomi. Endvidere er det er glædeligt, at der er tale om et bredt skatteforlig, som giver ro omkring situationen på boligmarkedet frem til 2020. Til gengæld er det måske knap så hensigtsmæssigt at ændre beskatningstidspunktet for pensionsopsparing, da det giver en større risiko for at det kan knibe med den langsigtede holdbarhed af finanspolitikken i Danmark. Denne type finansiering gør, at skattereformen bliver ekspansiv rent konjunkturmæssigt – hvilket er rart i den nuværende konjunktursituation – men igen er det på bekostningen af fremtiden. Tricket med kapitalpension er dåseåbneren, som får hele reformen til at gå op. Men man bryder med et ret grundlæggende princip i skattesystemet, hvor skatten falder på udbetalingstidspunktet, hvor den offentlige sektor også oplever udgiftstrækket fra at folk bliver ældre, og det er ikke fornuftigt. Samlet set vurderer vi dog, at grundelementerne i dagens skatteaftale er fornuftige for dansk økonomi.

Nøgletallet for forbrugertilliden viste, at forbrugerne er i juni blevet en smule mere pessimistiske. Fra maj til juni faldt forbrugertillidsindikatoren således fra -0,4 til -2,6. Det er især synet på dansk økonomi i dag og i fremtiden, der trækker ned. Også vurderingen af, om det er et godt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på, falder ganske kraftigt. Det skyldes jo nok, at tallene er indsamlet lige inden mange butikker begynder deres sommerudsalg. Der er normalt et lille fald i forbrugertilliden i juni. Tallene viser givetvis, at forbrugerne er bekymrede over den drejning til det værre, som krisen i euroområdet har taget på det seneste. Det er de med god grund, for resultatet bliver også lavere vækst og højere arbejdsløshed i Danmark, end vi ellers ville have haft. Til gengæld har krisen den positive bivirkning for mange danskere, at deres renteudgifter falder. Det kan forklare, hvorfor forbrugernes syn på deres egen økonomiske situation faktisk er blevet marginalt mere positivt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER