Betal 5 eller 24 procent i rente – du bestemmer

Betal 5 eller 24 procent i rente – du bestemmer

28. juni 2012 - kl. 11:41 - af

Den 1. juli nærmer sig. Og det er en dato med stor betydning for alle med restskat, da den er afgørende for hvor meget man skal betale i strafrente.

Tænk, hvis der fandtes en bank, der selv lod kunderne bestemme, om de ville betale 5 eller 24 procent i rente. En sådan bank findes faktisk. Den hedder SKAT. Hvis man skylder penge i restskat, har man reelt lånt penge af SKAT. Og de er så flinke, at de lader skatteydere med restskat selv bestemme, om de vil betale 5, 8 eller i nogle tilfælde helt op til 24 procent i rente af de skyldig beløb.

Hvis man har betalt for lidt i skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2011, skal man betale restskat. Det skyldige beløb pålægges frem til 1. juli 2012 en såkaldt dag-til-dag rente, der er fastsat til 3,4 procent. Da man ikke kan trække denne renteudgift fra, svarer det reelt til en rente på 5 procent.

Hvis man venter med at betale restskatten til efter 1. juli 2012, bliver det derimod væsentligt dyrere at skylde penge til SKAT, idet der nu pålægges et procenttillæg. Hvis det skyldige beløb er mindre end 18.300 kr. indregnes restskatten i forskudsopgørelsen for 2013. Det betyder, at man reelt får en kredittid på 12 måneder på det skyldige beløb. Og da procenttillægget ikke er fradragsberettiget, betaler man derfor reelt set 8 procent i rente af det skyldige beløb.

Skylder man mere end 18.300 kr. i restskat, ser regnestykket dog pludselig helt anderledes ud. Restskattebeløb på over 18.300 kr. skal nemlig betales i 3 rater i løbet af efteråret 2012. Det betyder, at den gennemsnitlige kredittid for det beløb kun er 4 måneder, og den reelle rente er nu pludselig 24 procent.

Fakta: Sådan beregnes renten og procenttillægget
Dag-til-dag-renten fastsættes som et gennemsnit af den effektive obligationsrente for de sidste 20 børsdage forud for 15. december, i det indkomstår skatten vedrører – og derefter tillægges 2 procent. Procenttillægget baseres på den samme gennemsnitlige obligationsrente som dag-til-dag-renten, og tillægges derudover 4 procent. Kilde: www.skat.dk

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Betal 5 eller 24 procent i rente – du bestemmer ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER