40 års jubilæum i Nordjyske bank…

40 års jubilæum i Nordjyske bank…

27. juni 2012 - kl. 10:31 - af

Filialchef Finn Jonasson, Åkandevej 12, 9300 Sæby kan den 1. juli 2012 fejre 40 års jubilæum i Nordjyske Bank.

Finn Jonasson blev ansat som elev i banken i Sæby i 1972 og udlært i ’74. Efter at have gennemgået en grundig bankfaglig uddannelse blev Finn i 1980 udnævnt til bankfuldmægtig i filialen i Asaa. Finn fortsatte sin række af kurser inden for kredit og finansiering og blev i 1989 udnævnt til filialchef i bankens filial i Asaa – en funktion som han stadig bestrider.

Finn Jonasson må betegnes som flink og hjælpsom, god menneskekender der altid er i godt humør og god til at lytte. Han er vellidt af såvel personale som kunder.

Privat er Finn gift med Lis, som tidligere også var ansat i banken. Finn er medlem af Menighedsrådet i Sæby og har en fortid som kompagnichef i Hjemmeværnet. En opgave han bestred fra 1989 til 2006. Endelig er Finn Jonasson at finde blandt arrangørerne i forbindelse med afvikling af det årlige hestevæddeløb i Asaa.

Finn har en stor interesse for cykling, hvor han har kørt et pænt antal kilometer i de seneste år. En anden interesse er håndbold, hvor han blandt andet tidligere var at finde i arrangørgruppen omkring den internationale håndboldtræningsturnering som dengang betegnedes “Egnsbank Nord Cup”. Desuden har Finn Jonasson i mange år været speaker til håndboldkampe (damer) på højt niveau herunder flere landskampe, A, U og Y landskampe, som har været arrangeret forskellige steder i Nordjylland bl.a. Skagen, Horne, Asaa og Sæby.

Jubilæet fejres med en reception i Nordjyske Banks lokaler, Sæbyvej 1, Asaa mandag den 2. juli fra kl. 14.00 til kl. 16.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '40 års jubilæum i Nordjyske bank...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger