
Præsidieskifte i Sæby Y´s Men´s Club
22. juni 2012 - kl. 12:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag d. 18. juni var der generalforsamling og skiftedag for ledelsen i Sæby Y´s Men`S Club.
Afgående præsident Georg Thomassen, kunne se tilbage på et meget travl klubår. Et år hvor klubben fejrede 20 års jubilæum og afholdt konference for klubberne i Distrikt Nordjylland. Klubben har også været travlt optaget, som med arrangør, af en stor regionskonference, som blev afholdt i Arena Nord. En konference for alle Y´s Men i Danmark. Her var der godt 1000 deltagere. Georg Thomassen påskønnede det store arbejde klubbens medlemmer havde lagt i de mange opgaver.
Georg Thomassen påpegede også klubmedlemmernes bidrag til det kristne fællesskab og omsorg for hinanden.
Skatmester Kai Casper kunne i sin beretning bevise, at klubben også har været aktiv på andre fronter. Der er i løbet af året blevet uddelt 45.000,00 kr. til forskellige ungdomsprojekter og humanitære formål. Penge der er tjent ved dyrkning af porrer, cykelløb, salg af julekalendere og meget andet.
Aktivitets udvalgets formand, Willy Farsinsen, kunne fortælle at årets cykelløb i maj måned indbragte over 23.000,00 kr. til de fremmødte ungdomskorps. Et rigtig godt arrangement, hvor hvert korps får det beløb med hjem, som de har kørt ind.
Klubbens nye præsident for klubåret 2012 – 2013, Jytte Thomsen, takkede i sin tiltrædelsestale Georg Thomassen for hans rolige og uselviske måde, at lede klubben igennem de mange begivenheder.
Jytte Thomsen motto er: vis ansvar, respekt og omsorg.
Ansvar:
At alle tager deres del af arbejdet, hvor man nu magter det.
Respekt:
At man accepterer, at alle ikke magter det samme, og at man har tillid til alle yder noget til klubbens indre og ydre liv.
Omsorg:
At man har øje for, at alle trives i klubben.
Det nye Præsidium er:
Præsident: Jytte Thomsen
Vice præsident: Arne Jakobsen
Skatmester: Margot Sanden Olesen
Sekretær: Lisbeth Hedegaard
Past præsident: Georg Thomassen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Præsidieskifte i Sæby Y´s Men´s Club' til en bekendt