Læs denne uges Finansbarometer lige her

12. juni 2012 - kl. 10:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

En tand mere mørkegråt

Danmark

”Gråt i gråt” har længe været vores overskrift på dansk økonomi, som er ude af stormen og i vækst, men i en vækst så lav, at det ikke kan gøre indhug i arbejdsløsheden. De seneste tal tyder på, at den beskrivelse måske er en tand for optimistisk. Modsat vores forventning kom der ikke nogen stigning i industriproduktionen i april trods det store fald i marts, og både tvangsauktioner og konkurser steg i maj – for konkursernes vedkomne med hele 23 procent, men dog til et niveau, der stadig er lavere end i januar. Dagens tal bekræfter, at der stadig er mange virksomheder i Danmark, der er i krise. Det er især branchen handel og transport, der trækker op i konkurserne i maj, og det afspejler givetvis, at store dele af dansk detailhandel fortsat har det meget svært. Privatforbruget er ganske vist steget en anelse siden bunden i 2009, men stigningen er i høj grad gået til biler og til varer og tjenester købt andre steder end i de traditionelle butikker. Og hvis man så også ser bort fra den stærkt stigende handel i discountbutikkerne er det klart, at de resterende kæmper om et stykke af en stadig mindre kage. Hvad angår tvangsauktionerne steg de med 16 fra april til maj til 414 sæsonkorrigeret. Billedet er dog, at tvangsauktioner ligger på et nogenlunde stabilt niveau med betydelige udsving de enkelte måneder imellem. Tager man de store prisfald og de lange salgstider i betragtning, er niveauet ikke alarmerende højt. Dette skyldes bl.a. den ekstremt lave rente, der medvirker til, at mange pressede boligejere fortsat bevarer skindet på næsen. Dankortomsætningen steg med 1,1 procent i maj, men for april og maj tilsammen var omsætningen lavere end gennemsnittet for 1. kvartal. Stigningen skal derfor i højere grad ses som en tilbagevenden til niveauet fra omkring årsskiftet. Dermed er der altså stadig ikke tegn på, at udbetalingen af efterlønspenge har udløst noget opsving i forbruget endnu. Det kunne derfor godt se ud til, at faldet i beskæftigelsen kommer til at fortsætte i 2. kvartal.

Et enigt Folketing har vedtaget, at virksomhedernes investeringer i resten af 2012 og i 2013 skal udløse skattemæssige afskrivninger på 115 procent af investeringen. Regeringen forventer, at det vil få virksomhederne til at fremrykke investeringer for 15-20 milliarder kroner, hvilket vil koste statskassen cirka en milliard kroner i tabt provenu i 2013. Virksomhederne uden for den finansielle sektor har øget opsparingen meget kraftigt, så indgrebet har bestemt potentiale til at øge investeringerne, der aldrig rigtig har rettet sig efter tilbagegangen i 2009. Men investeringerne fylder for lidt i økonomien til, at det kan blive et afgørende vendepunkt.

Søndag blev der indgået en ny kommuneaftale imellem regeringen og kommunerne. Af særlig interesse for boligejerne er det, at reguleringsprocenten blev fastsat til 7 procent, hvilket er det højest mulige inden for den nuværende lovgivning. Vedtages aftalen, hvilket er normalen når regeringen og kommunerne har lavet en aftale, betyder det at mange boligejere vil betale 7 procent mere i grundskyld næste år. Vi har regnet på, hvad det vil betyde i kroner og øre for en gennemsnitlig husejer i hver af de forskellige kommuner. Resultatet bliver selvfølgelig meget forskelligt alt efter, hvor meget grundskyld de betale i forvejen. Frederiksberg er topscoreren med en stigning på 2.778 kroner, med en stribe hovedstadskommuner lige efter. Alt i alt kommer landets husejere til at betale cirka 1,5 milliarder kroner mere i grundskyld i 2013. Mange boligejere vil nok undre sig over, at de skal betale mere i ejendomsskat, når huspriserne falder. Men det er et resultat af den måde, som skatten blev indrettet på, da den gamle regering kom til i 2001. Grundskylden følger ejendomsværdien, men hvert år er der et loft over, hvor meget den kan stige. Derfor har mange husejere endnu ikke betalt for de store prisstigninger, der var på ejendommene ind til 2007.