Besøg Energiens Dag i Sæby nu på fredag

Besøg Energiens Dag i Sæby nu på fredag

12. juni 2012 - kl. 13:26 - af

Der er mange penge på højkant, hvis du vælger at klæde dit hus på med smarte energiløsninger. Men hvordan er det lige præcis, at du kan tjene penge på at energioptimere huset – og hvilke grønne tiltag, kan skabe de bedste resultater for dig?

Det kan du få svar på, når Energibyen Frederikshavn indbyder til Årets Energimesse på fredag kl. 11.00 – 17.30 midt på Sæby Torv. Her kan du møde et væld af lokale virksomheder, leverandører, pengeinstitutter og håndværkere, som hver især inspirerer med energirigtige løsninger til bolig og bil. Ved Energibyens stand kan du deltage i konkurrencen om at vinde en gratis termografering, og samtidig møde energirådgiveren Bo Bechfeldt, som gratis udfører energitjek i hele kommunen. Midt på torvet bliver der el-bil udstilling med prøveture i bl.a. en Tesla. Der bliver markedsstemning, underholdning og god musik, når scenen byder på Jazz Men Four og Lady. Sæby Bibliotek har arrangeret god underholdning for børnene med et spændende Kemi-Show, som udføres af HTX Frederikshavn.

”Energimessen er for alle i hele kommunen, som er interesseret i at spare penge på energiregningen. Vi ønsker at sætte fokus på energivenlige tiltag, som skaber værdi og komfort i huset, samtidig med, at det skaber lokale arbejdspladser,” siger Poul Rask Nielsen, der er Projektchef for Energibyen Frederikshavn.

For yderligere informationer kontakt Poul Rask Nielsen på tlf. 40 32 45 91 eller mail: prni@frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besøg Energiens Dag i Sæby nu på fredag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger