
Masser af kartofler på menuen på Sæby Ældrecenter
11. juni 2012 - kl. 14:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På Valdemarsdag den 15. juni, er det blevet tradition, at ældre medborgere på plejehjem/ældreinstitutioner spiser nye, danske frilandskartofler, gerne ledsaget af en snaps eller to.
Valdemarsdag – ”Den store ældrefest”- er blevet til en festdag, som alle ældre medborgere virkelig ser frem til.
Sæby Ældrecenter følger traditionen op med kartoffelspisning til dagens måltider, og det er køkkenet med leder og personale, der står for den spændende menu.
Kartoflerne bliver leveret af Claus Jensen fra Understed, og det er de ældre på afdelingerne, som hjælper med om formiddagen, så kartoflerne bliver klar til den spændende menu, som består af:
Grydestegt kylling med persille, sauce, nye kartofler, hjemmelavet agurkesalat og rabarberkompot.
Til dessert serveres syltede frugter.
Til eftermiddagskaffen står den igen på kartoffel, denne gang dog i form af en lækker kartoffelkage, og til aftenmad sluttes der af med kartoffelsuppe.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af kartofler på menuen på Sæby Ældrecenter' til en bekendt