Løbere sætter fokus på hospitalsklovne

Løbere sætter fokus på hospitalsklovne

11. juni 2012 - kl. 13:07 - af

OPDATERET med videoklip… Stidsholt – Nordjyllands Idrætsefterskole mobiliserer i samarbejde med Sæby Handelsstandsforening , Sæby Svømmebad og løbeklubben Pinen og Plagen på Mors alle gode gå- og løbekræfter i Sæby og omegn til støtte for Danske Hospitalsklovne.

Lørdag 16. juni mellem klokken 12 og 13 bliver en ganske særlig dag over det danske land og også i Sæby.

Rødnæsede børn, mænd og kvinder i alle aldre – i klovnekostume eller bare som sig selv – vil denne dag sætte deres præg på landskabet ved at løbe eller gå en afmærket rute på 2-3 kilometer en eller flere gange med det ganske særlige formål at samle penge ind til og rette fokus mod det arbejde, som hospitalsklovnene hver dag gør for børn, der er indlagt på danske hospitaler.

Ruten i Sæby vil starte på torvet foran Nordjyske Bank, fortsætte ad Hans Åbelsvej, Kildevej til Sæby Søbad, langs promenaden, åen og tilbage til torvet. En rute på præcis 2,5 km. Forud for løbet vil der fra kl. 10 være cirkusskole, musikalsk underholdning  og fælles opvarmning. Efter løbet er der lodtrækning om præmier og servering af klovneboller fra Stidsholts køkken.

”Aage Klovn” fra Hald ved Viborg opdagede ved selvsyn, hvad klovnene kan gøre for syge børn, da han for fire år siden var indlagt til operation for en diskusprolaps. Det gjorde så stort et indtryk på ham, at han herefter altid selv stiller op i klovnekostume, når han deltager i løb. På den måde gør han sig selv til levende reklamesøjle for hospitalsklovnene og samler også penge ind til organisationen, som udelukkende baseres på private donationer og fondsmidler.

– Det giver noget helt andet at løbe udklædt. Responsen er utrolig. Når jeg for eksempel løber som temposætter i et halvmaraton, glemmer folk, at de er trætte, fortæller han.

Nu har ”Aages Klovns” klovnerier ført til, at hans løbeklub, Pinen & Plagen på Mors, har taget initiativ til at arrangere et landsdækkende klovneløb 16. juni.

På samme tidspunkt i byer rundt i hele landet lyder startskuddet. Alle kan ved deltage mod at slippe en halvtredser, hvoraf de 40 kroner går til Danske Hospitalsklovne. Ved tilmelding på selve løbsdagen koster det 75 kr.

I Sæby sørger Stidsholt – Nordjyllands Idrætsefterskole for tilmeldinger, reklamemateriale, startnumre og det økonomiske. Via hjemmesiden www.klovnelob.dk kan enkeltpersoner og klubber fra hele landet bare melde sig.

Vil gerne brage igennem

Formanden for Pinen & Plagen, Jann Søndergaard, håber, det lykkes at fange landsdækkende sponsorer, så det bliver muligt at brage igennem med støtten til klovnene. Og han håber, at mange børnehaver, skoler og ældre også vil deltage.

”Muligheden er til stede for at involvere rigtig mange. Hvis for eksempel en af de større byer samler 1.000 deltagere, giver det 40.000 kroner til klovnene. Vi har alle enten selv børn eller kender børn, der måske kommer ud for at skulle på sygehuset. Klovnene gør en formidabel indsats, ikke blot for børn og andre patienter, men også for de pårørende og de ansatte, siger Jann Søndergaard.

Der er godt 20 uddannede hospitalsklovne i Danmark. Pinen & Plagen vil mobilisere de fleste af dem til klovneløbet 16. juni for yderligere at skærpe fokus på løbet og på klovnenes arbejde. Det er første gang, at Pinen & Plagen binder an med et arrangement af denne størrelse.

Yderligere information:

Løbsarrangør i Sæby: Stidsholt – Nordjyllands Idrætsefterskole 98468033 eller Jeanette Larsen jeanette@stidsholt.dk.

Formand for Pinen & Plagen, Jann Søndergaard: 20 24 32 44/ Jann@pinenogplagen.dk

www.danskehospitalsklovne.dk, www.klovnelob.dk, www.pinenogplagen.dk, www.aageklovn.dk (tlf. 50 49 57 05)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Løbere sætter fokus på hospitalsklovne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER