Danmarks bedste 5. klasse er fra Hørby-Dybvad skole

Danmarks bedste 5. klasse er fra Hørby-Dybvad skole

11. juni 2012 - kl. 0:28 - af

Hørby-Dybvad Skoles 5.D blev sammenlagt Danmarks bedste ved Skole-OL på Østerbro Stadion i København torsdag den 7. juni – og de blev fejret fredag formiddag på skolen med borgmester Lars Møller i spidsen

De var trætte, men glade, da de sammen med 4.D vendte tilbage til skolen torsdag sen aften efter tre dages tur til hovedstaden, hvor programmet stod på masser af atletik, sightseeing – og ikke mindst møde med Bubber, Kronprinsen, Rasmus Seebach, de danske OL-atleter og over 5.000 andre elever fra 4., 5. og 6. klasser fra hele landet… Og 5.D havde æren som samlet vinder af klassekonkurrencen for 5. klasser med hjem i bussen!

Under torsdagens konkurrencer havde to af eleverne, nemlig Christina Guldager Jensen og Camilla Juhl Hansen, kvalificeret sig til finalerne i henholdsvis boldkast og 400 m. løb, men da klassen som helhed også havde fået samlet flest point sammen i de øvrige konkurrencer, endte de altså øverst på podiet. Uheldigvis blev den samlede score først talt endeligt op efter at de to klasser fra Dybvad havde forladt det store stadion i hovedstaden på grund af den lange køretur hjem – men så meget desto større var overraskelsen og glæden, da der undervejs kom meddelelse om resultatet – og at klassepokalen ville blive eftersendt fra Danmarks Idrætsforbund.

Hjemme i Dybvad ventede så de spændte forældre på den sene ankomst torsdag aften, og fredag formiddag blev de dygtige atleter fra både 4. og 5. klasse hyldet på skolen, bl.a. med tale af borgmester Lars Møller, der havde medbragt flødeboller til alle skolens elever. Borgmesteren udtrykte på vegne af Frederikshavn Kommune sin glæde og stolthed over, at også skoleelever fra toppen af Danmark kan gøre sig gældende ved landsdækkende konkurrencer – i dette tilfælde endda én, der traditionelt hovedsageligt har deltagelse af skoler fra Sjælland.

Med på turen var lærerne Louise Tryk, Casper Eskesen og Bent Hansen, samt Louis Christiansen fra Dybvad Atletikklub, der alle fik en stor tak med på vejen for deres engagement i både forberedelserne og selve rejsen til Skole-OL.

Finalestævnet i København indeholdt både en flot åbningsceremoni samt taler af Københavns overborgmester Frank Jensen og formand for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard, inden de mange elever fra hele landet kunne begynde at dyste i deres discipliner; 60 m. løb, længdespring, boldkast, 400 m. løb og stafetløb. De deltagende skoler fra provinsen har fået transport og overnatning betalt af TrygFonden. Idet både 4. og 5. klasse fra Dybvad deltog i stævnet (4. klasse onsdag og 5. klasse torsdag), har Sparekassen Vendsyssel sponseret en ekstra overnatning på vandrerhjem, samt T-shirts, pengekatte m.v., ligesom Dagli’Brugsen i Dybvad bidrog med masser af frugt og sodavand til den lange bustur.

Og nu kan 5.D så indtil næste Skole-OL kalde sig Danmarks bedste klasse – foruden at være blevet mange, mange oplevelser rigere!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks bedste 5. klasse er fra Hørby-Dybvad skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER