
Flot ny Røde Kors butik blev indviet med maner
8. juni 2012 - kl. 15:11 - af Henrik Christensen
Fredag kl. 11.00 blev snoren klippet til den nye Røde Kors butik på Krystalgade 3 i Sæby. Personalet havde valgt, at Peter Kristiansen skulle være den, der åbnede den nye butik.
Inger Ejstrud, der er formand og øverste ledelse i Røde Kors Sæby, fortæller: ” Peter er den i forretningen, der er allerbedst til at servicerer damerne, han finder tøj frem til dem og ved nøjagtig, hvad der klæder dem, og hvad de går efter, så derfor valgte vi ham til ”dagens mand”.
Da vi åbnede stod der ca. 100 mennesker udenfor, og vi har haft ca. 300 mennesker inde i forretningen ind til videre, men der er jo lang tid til kl. bliver 17.30, så vi håber på endnu flere besøgende.
Vi har fået en rigtig flot forretning, lys og venlig, og vi er meget stolte af vores nye forretning”.
På spørgsmålet om, hvad der nu sælges i forretningen, fortæller Inger, at sortimentet er blevet meget udvidet. P.t. har vi selvfølgelig alt i sko og tøj til både børn og voksne, men nu gør vi også i porcelæn, bøger, billeder og så er vi også blevet leveringsdygtige i ting til hunden.
Inger Ejstrud slutter med at fortælle, at de stadig meget gerne vil have flere frivillige til at hjælpe, nu da forretningen er blevet så meget større, og derfor kræver en stor indsats, hvis forventningerne til en stadig flot, hyggelig og moderne forretning skal indfries.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot ny Røde Kors butik blev indviet med maner' til en bekendt