
Udenlandske mænd kom ikke for at blive klippet!
2. juni 2012 - kl. 15:15 - af Henrik Christensen
Lørdag, kort efter middag, kom to udenlandske, engelsktalende mænd ind hos Frisør Berg Hairstyler på Vestergade i Sæby.
Den ene satte sig til rette på ventepladserne, mens den anden henvendte sig til frisør Marie Louise for at høre, om der var tid til at klippe ham. Da der ikke var det, bad de om at se en modelbog med frisure. Dette tog dog så lang tid, at Marie Louise blev lidt mistroisk, og hun syntes samtidig, hun kunne se, at nogle af kundernes jakker bevægede sig.
Da mændene endelig havde forladt salonen, bad hun derfor kunderne om at tjekke deres tasker og lommer for at se, om alt var der. Det var det ikke – fra en taske var der fjernet en tegnebog indeholdende mange hævekort samt 3.000 kr. i kontanter.
Nu håber Frisør Berg Hairstyler og politiet på, at overvågningskameraet hos Kop og Kande måske kan finde frem til, hvem de to mænd er.
SÅ! Pas på der ude. Hold tasken lukket, ha´ ikke noget af værdi i lommerne og er du forretningsdrivende så hold godt øje med disse tricktyve.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udenlandske mænd kom ikke for at blive klippet!' til en bekendt