Elever fra Hørby Efterskole spiller på musikfestival

Elever fra Hørby Efterskole spiller på musikfestival

1. juni 2012 - kl. 11:10 - af

Sommertid er festivaltid og således også i efterskoleverdenen, når en række efterskoler samles til AFTRYK-Festival.

Formålet med AFTRYK er at give vækstlaget af ungdomsbands et mål for deres skabende proces, og herigennem støtte og stimulere efterskolebands til at komponere og skabe deres egen musik ved at give dem en platform, som de kan arbejde frem imod. En platform hvorfra de kan udvikle og få afprøvet deres musikalske talent.

Hørby Efterskole har deltaget i AFTRYK fra den første festival og hvert år har en to tre af de bands, som er blevet til på skolen i løbet af skoleåret, og i år var der tre indslag fra Hørby på festivalens store scene – en solooptræden, en duo og også et band med fuld besætning.

De unge efterskolemusikere skal altså komme med et selvproduceret musiknummer, ligesom de har ansvaret for at få afviklet deres indslag fra scenen, og på AFTRYK findes de optimale vilkår mht. scene, lys og lyd, ligesom de unge har muligheden for overfor et større publikum at få afprøvet lidt af den drøm, som er motivationen for de mange timer i øvelokalerne.

AFTRYK foregår på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum, hvor konceptet er oprindeligt udviklet i et samarbejde med musikeren Kasper Eistrup fra bandet Kashmir, der også har sine rødder i efterskoleverdenen. Festivalen har hvert af de foregående år samlet 25 – 50  bands og et publikum på ca. 2.000 fra de ca. 20 deltagende efterskoler fortrinsvis fra det nordjyske.

Når de mange efterskolebands har vist deres kunnen og nydt publikumsbegejstring, slutter AFTRYK med et kendt navn. Det første år var det naturligvis Kasper Eistrup og Kashmir, og sidenhen er fulgt Figurines, OH NO ONO, Gypsies, The Blue Van og POWERSOLO. I 2012 var hovednavnet Reptile Youth.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elever fra Hørby Efterskole spiller på musikfestival' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER