
Under en måned til årets Sæbygaardløb
28. maj 2012 - kl. 5:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så kan du godt begynde at støve løbeskoene af til Sæbygaardløbet søndag den 24. juni, og være med til at lave deltagerrekord i år.
Sidste år var deltagerantallet oppe på 280, hvilket var rekord.
Atletikklubben SIK 80 Sæby er nu klar til at tage imod de mange løbere, som vil nyde naturen i Sæbygaard Skov, samtidig med de får god motion og socialt samvær.
I år er der 300 gavekort fra Løbekompagniet til køb af løbesko, gratis is til børneløbets deltagere, præmier fra Newline til gruppevindere og kildevand sponseret fra BeneFit Sæby. Endvidere har mange lokale sponsorere støttet løbet.
Start og mål foregår med start ved tennisbannerne i Sæbygård Skov, og der kan vælges mellem to ruter på henholdsvis 3,9 og 10 km. Derudover er der et børneløb for børn under 10 år på cirka 1 km. Børneløbet starter kl. 13.30. Den korte rute skydes i gang kl. 14 og den lange rute kl. 15.
Tilmelding foregår på: www.mintilmelding.dk
Oplysninger om løbet fås i Sæby Folkeblad eller på www.SIK80.dk eller på tlf. 6111 4502 eller 2253 5373.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Under en måned til årets Sæbygaardløb' til en bekendt