
Kunstskoven: ”Velkommen i den grønne Skov”
23. maj 2012 - kl. 0:10 - af Henrik Christensen
Erik Grip´s dejlige sang burde være slagsang for Kunstskovens Pinseudstilling, der afholdes lørdag til mandag, 26. – 28. maj 2012 fra kl. 11-17.
Kunst i mange udformninger i gamle tyskerbunkers, fredfyldt natur – det er hvad du kan opleve på Foreningen Kunstskovens PINNSEUDSTILLING.
Kunstskoven står nyudsprungen og i den smukkeste lysegrønne farvepragt, fuglekvidren foroven og blomsterflor for neden. -Er du heldig ser du et par rådyr.
Kunstskoven ligger på Brønderslevvej 25 i Frederikshavn.
Omkring 30 kunstnere udstiller deres værker i de forskellige bunkers i Kunstskoven, det er malerier, fotos, skulpturer, smykker og arbejdende kunstnere.
Alle kunstnere hører hjemme i Vendsyssel og heraf fire fra Sæby.
Det var tyskerne der byggede de nuværende ammunitionsbunkers; senere overtog marinen hele området; men i dag er Kunstskoven privatejet, og Foreningen Kunstskoven har lejet sig ind på området og benytter de forskellige bunkers til kunstudstillinger.
Kunstudstillingen er for både voksne og børn; og for børnene op til 13 år er helt specielt arrangeret et opgaveløb, hvor der hver dag findes en vinder.
Opgaveskema og kort udleveres i Café Fylle, og de 3 præmier er malersæt bestående af lærred, akrylfarver og et sæt pensler sponseret af Harald Nyborg.
Præmieoverrækkelsen foretages 2. Pinsedag, mandag kl. 16.30.
Efter rundturen i bunkers og den grønne Kunstskov kan der bl.a. købe kaffe og hjemmebag i Café Fylle.
Der er naturligvis gratis adgang til Pinse-udstillingen.
Du kan se mere på www.kunstskoven.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunstskoven: ”Velkommen i den grønne Skov”' til en bekendt