
Sæby’s sødeste kæledyr på Torvet i Sæby
14. maj 2012 - kl. 11:52 - af Henrik Christensen
Sæby Handelsstandsforening arrangerer på lørdag den 19. maj, Sæby’s sødeste kæledyr på Torvet i Sæby, en tilbagevendende begivenhed som trækker mange interesserede til.
Der vil være bl.a. GRATIS fotografering af alle de fremmødte med deres kæledyr og intet er for småt, intet er for stort, så om det er hund, kat, hamster eller elefant, så har du muligheden for at blive fotograferet lørdag mellem kl. 10-12 på Torvet.
Skulle vejret drille, fotograferes der i stedet i butikken Vestergade 20, hvis det er praktisk muligt.
Alle de fotograferede billeder af kæledyrene udstilles hos Click i Vestergade i forbindelse med pinsen, og her kan man helt frem til 1. juni stemme på det kæledyr, der skal være Sæby’s sødeste 2012.
HJ hundesalon tilbyder denne dag alle hundeejere gratis tjek og klipning af negle på de fire benede. Ligeledes er der mulighed for at få tips til ernæring, se fodermuligheder og meget andet, når Helle fra HJ Hundesalon gæster Sæby Torv.
Handelsstandsforeningen sætter i forbindelse med konkurrencen et gavekort på 500 kr på højkant til den heldige vinder, ligesom man hos Click får en gratis plakat af det kæreste eje (værdi 799,-).
Så ta’ dyret under armen og deltag i denne hyggelige lørdag på Sæby Torv.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby's sødeste kæledyr på Torvet i Sæby' til en bekendt