Så er der igen jazz i Sæby – og det bliver fantastisk

Så er der igen jazz i Sæby – og det bliver fantastisk

3. maj 2012 - kl. 16:09 - af

For tredje år i træk står Sæby Turistbureau i spidsen for Sæby Jazzfestival – Jazz & Fisk. Traditionen tro finder jazzfestivalen sted i pinsen, helt konkret i dagene 24-28. maj.

Sæby Turistbureau er allerede i fuld gang med planlægningen og nu er programmet på plads. Hele programmet og detaljer omkring kunstnere og spillesteder kan ses på www.saebyjazzfestival.dk

Jazzfestivalen åbnes torsdag aften på Franks Restaurant, hvor den meget talentfulde unge nordjyde Kenneth Dahl Knudsen spiller med sit swing orkester. Før koncerten kan restaurantens populære fiskebuffet nydes.
Fredag eftermiddag bliver der gang i den på Sæby Torv, hvor musikskolens talenter giver den gas i bandet Crossover Unit. Derefter tager bandet Flux over. Flux er en spændende konstellation og består af meget erfarne jazzmusikere, der hver især har godt gang i karrieren.
Fredag aften fra kl. 19.00 går det løs i det store JazzClash telt på Sæby Havn. Her kan høres navne som As Catch Can, Dream Team og det lokale Sæby Big Band, der arbejder sammen med jazzsangerinden Helle Hansen. For nylig vandt Helle Hansen prisen som Årets Danske Jazzkomponist ved Danish Music Award. Det er et spændende samarbejde med høje indbyrdes forventninger.

Lørdag formiddag er der igen jazz på Torvet fra kl. 10.30, hvor der lægges ud med den efterhånden velkendte og populære jazzparade med Drunken Brothers Brass Band. Jazzparaden starter kl. 10.00 på Sæby Havn og bevæger sig op gennem Algade og gågaden. Lørdag underholder Mek Pek med jazz for børn, ligeledes på torvet. Mek Pek er i de senere år især kendt for sine Åh Åbe koncerter, og vi tør godt love, at der bliver gang i den – i børnehøjde. Mek Pek efterfølges af yderligere to orkestre, så der er rig mulighed for at nyde jazzen sammen med en kold øl.

Igen i år er der også god swingende jazz i museets gård, når Lektor Lind’s fra Aalborg igen gæster festivalen. Sammen med den skønne musik serverer museets venner tapas og kolde fadøl.

Lørdag eftermiddag åbnes det store telt på havnen, hvor der spilles konstant fra kl. 15-24. Her kan Mek Pek & Søn igen nydes. De efterfølges af The Dixieland Gipsyland og Xylop. Xylop opstod i vinteren 2009 og har siden spillet sammen regelmæssigt. Dette kan mærkens på gruppens energi og spontanitet, som kun et fasttømmeret band kan levere. Gruppen spiller selvskrevet numre i den moderne ende af jazzen med elementer fra bl.a. Bossa Nova og Surf. Trods det moderne repertoire, bærer trioens lyd præg af de gamle helte, hvilket giver en god og solid blanding af Old School triojazz og et moderne harmonisprog.

Det er ligeledes i teltet, at der fredag aften uddeles prisen til årets JazzClasher. Prisen gives til et ungt nordjysk jazztalent. Efter uddelingen af prisen spiller Kenneth Knudsen Trio. Han efterfølges af en jamsession, hvor musikerne lader kreativiteten få frit løb og spiller sammen på kryds og tværs.

Søndag åbnes teltet på havnen kl. 12.45, og her spilles glad og dansevenlig jazz helt frem til sidst på eftermiddagen. Blandt de bands, som allerede er booket kan nævnes Torungen Storband, der i genre holder den traditionelle storband-swing tradition i hævd og lægger vægt på arrangementer, som publikum kender. Repertoiret spænder vidt fra Glen Millers swingjazz til heftige latinamerikanske rytmer, pop og funk. TAG og det lokale The Almighty Heartstoppers garanterer også skøn jazz. Det bliver helt sikkert en oplagt mulighed for at lufte danseskoene.

I teltet på havnen leverer Jacob Jensen, der er indehaver af Jensens Fiskerestaurant, lækre fiskeanretninger og kolde drikke.

Igen i år samarbejder Sæby Turistbureau med restauratør Frank Størup, der i år lægger hus til Kenneth Dahl Knudsen, der spiller i tre forskellige formationer, der vidner om hans enorme talent. Der er også blevet plads til det populære Aarhus Orkester Skylark, der med sin perfekte blanding af en intens vokal, smukt guitarspil og swingende kontrabas er garant for en god og stemningsmættet oplevelse. Musikken appellerer bredt og har den gode sang i centrum – fremført på et musikalsk højt niveau med begge ben på jorden.

”Vi har bestræbt os på at lave et meget alsidigt program i år. Der er virkelig noget for enhver smag og alder, og der er gratis adgang til alle jazzfestivalens koncerter”, udtaler Turistchef Inger Grund Petersen. ”Vi er meget stolte af igen i år at kunne præsentere en jazzfestival, der giver borgerne i Frederikshavn Kommune samt alle andre jazzelskere mulighed for at opleve jazzmusikkens mange udtryk på en lokalt forankret jazzfestival. Sæby Jazzfestival – Jazz & Fisk sætter fokus på det, vi er allerbedst til i Sæby: at skabe stemning gennem jazzarrangementer overalt i byens rum, baggårde og på Sæby Havn, kombineret med alt godt fra havet fra vores lokale fødevareproducenter, fiskeforretninger og restauranter”, siger Inger Grund Petersen.

Pinsen igennem kommer Sæby til at emme af jazz – det bliver fantastisk!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er der igen jazz i Sæby - og det bliver fantastisk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER