
Rejsegilde på ny Fælles akutmodtagelse
28. april 2012 - kl. 7:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mørtel, mursten og byggekraner har gennem måneder præget synet, når man nærmer sig sygehuset i Hjørring.
Byggeriet af en ny Fælles akutmodtagelse har været i gang siden august 2011, og nu er det tid til rejsegilde: Torsdag d. 3. maj kl. 14.00
Vi bygger og indretter en ny Fælles akutmodtagelse for at give de akutte patienter:
· Én indgang
· Kvalitet 24 timer i døgnet – speciallægerne kommer i front
· Kortere ventetid for de mest syge
Alle patienterne i Fælles akutmodtagelse skal igennem såkaldt triage, hvor læger og sygeplejersker vurderer deres skader og symptomer og foretager en prioritering, så patienterne bliver sikret den rette behandling til rette tid.
Hurtigere flow
Forløbene for patienterne bliver mere strømlinede. De bliver udredt, diagnosticeret og begynder i behandling i hurtigere flow end tidligere. Det hurtigere patientflow sker, når læger og sygeplejersker bliver bragt i front, og fordi de rette diagnostiske muligheder bliver samlet i modtagelsen.
Det betyder, at vi udnytter den kliniske kapacitet bedre og patienterne ikke bliver udsat for unødig ventetid.
Byggeriet forventes at være klar til indflytning marts 2013.
Fakta om byggeriet
3800 kvm. nybyggeri fordelt på:
– 600 kvm. kælder med teknikrum
– 1400 kvm. stueetage med ambulancehal, triage, traume/skaderum, vagtlæge og modtagerum, kontorer, vagtværelser samt venteareal.
– 1800 kvm. 1. sal med 32 sengestuer, vagtfunktioner, pårørendefaciliteter, birum samt personale- og konferencerum samt forbindelsesgang.
Personalegrupper i Fælles akutmodtagelse:
Læger i klinisk basisuddannelse, læger i introduktionsstillinger, læger i hoveduddannelse og færdiguddannede speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, bioanalytikere og portører.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rejsegilde på ny Fælles akutmodtagelse ' til en bekendt