
Sjælden begivenhed i Odd Fellow Ordenen
27. april 2012 - kl. 7:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Odd Fellow broderloge no. 64 Julius Meyer Frederikshavn, kunne ved deres møde den 11 april i år, tildele ordenens hæderstegn for 50 års medlemskab af logen , til forhenværende bogtrykker Mogens Frederiksen Slagelsegade 23 Frederikshavn.
Logebroder Mogems Frederiksen blev optaget i logen den 4. april 1962, da logen havde til huse på kirkepladsen, hvor der nu er lægeklinik.
Mogens Frederiksen må siges at være ud af en familie der har en stor tilknytning til Odd Fellow ordenen, idet både hans bedstefar cigarhandler Carl Frederiksen og hans far bogtrykker August Frederiksen, var mangeårige medlemmer af ordenen. Mogens Frederiksen er således tredje generation i logen. Samtidig kan nævnes at Mogens Frederiksens hustru Inga er medlem af søsterloge no. 54 Gry, og har været det i over 40 år.
Bror Mogens Frederiksen, er stadig en flittig mødende bror i logen, han er meget afholdt af sine yngre brødre og han yder stadig en stor indsats for logen og dens virke, og der lyttes intenst til ham, når han øser af sin store erfaring indenfor logelivet, der ligesom det øvrige samfund har undergået en stor forandring i de sidste 50 år.
Ved aftenens afslutning takkede Bror Mogens for den store hæder der var blevet ham tildelt, og gav udtryk for at det er hans overbevisning at der stadig er brug for det store uegennyttige, humanitære arbejde som logerne har udadtil, og det etiske og selv opbyggelige arbejde indadtil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sjælden begivenhed i Odd Fellow Ordenen' til en bekendt