Sæby Museum: En udstilling om et liv gennem 101 år

Sæby Museum: En udstilling om et liv gennem 101 år

27. april 2012 - kl. 11:59 - af

I påsken fyldte Niels Christensen fra Jegen 101 år, og i den anledning viser Sæby Museum en fotoudstilling, lavet af Anette Lillelund, der omhandler Niels Christensens liv og virke.

Niels Christensen bor på gården Jegen, mellem Sæby og Frederikshavn, ”Den Røde Gård” under skrænten ved Bangsbo Bakker, og det har han gjort de sidste 77 år. Gården købte han af sin bedstefar, sammen med sin bror, men har drevet landbruget alene siden 1948.

Gennem alle årene har Niels Jegen haft nær kontakt til Sæby Museum som han har skænket en lang række historiske genstande og et væld af gode historier, ikke bare fra sin egen tid, men også fra slægtens liv og virke flere generationer tilbage.

På Sæby Museum vises foruden Anette Lillelunds fotoudstilling desuden et udvalg af de mange genstande museet har i sin samling fra Jegen. Med genstandene og udstillingen får man et nært forhold til Niels Jegen, men samtidig også et indblik i 101 års landbohistorie, livet på landet, og udviklingen gennem det 21. århundrede på en slægtsgård ved Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Museum: En udstilling om et liv gennem 101 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger