
Møde i Boligforeningen for ikke bolighavende medlemmer
26. april 2012 - kl. 7:17 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Boligforening har afholdt 2 velbesøgte møder for ikke bolighavende medlemmer, et i Sæby og et i Frederikshavn med i alt ca. 100 deltager.
Bestyrelsesformand Bjarne Walentin orienterede om igangværende nybyggerier, Sæby Strand, Bofællesskab i Skagen, Senhjerneskadecenter Nord, Mariested i Sæby samt planlagte renoveringer.
Bjarne Walentin oplyste, at fremtiden vil blive energirenoveringer efter en meget hektisk periode med nybyggerier. Bestyrelsen har vedtaget en energipolitik, der som målsætning har, at Frederikshavn i år 2050 skal være energineutrale, en meget ambitiøs målsætning, men en nødvendighed.
Forretningsfører Kim Madsen orienterede om pejlemærker i perioden frem til 2050 samt hvilken delmål, der skal opnås.
Tekniskchef Jesper Nymark belyste forskellige tekniske midler, som Frederikshavn Boligforening vil anvende for at opnå bestyrelsens målsætning og præsenterede samtidig det kommende måleredskab, der løbende skal være redskabet til beboerne, for herved at følge boligens energiforbrug samt luftfugtighed, et Smiley display, der som det første sted, vil bliver en del af boligerne på Sæby Strand.
På mødet blev der samtidig valg 4 repræsentanter til øverste myndighed, repræsentantskabet.
Her var der genvalg til alle – i Sæby til Eli Arentsen og Riise Røn, og i Frederikshavn til Kurt Hansen og John Christensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Møde i Boligforeningen for ikke bolighavende medlemmer' til en bekendt