
Golf: Dronninglund Sparekasse Turnering
25. april 2012 - kl. 8:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Foråret presser for alvor på, og 104 forventningsfulde spillere, en enkelt i shorts, var klar til gunstart søndag morgen. Spillerne var delt ind i 3 rækker efter deres handicap.
Vejret var rimeligt, altså stort set ingen regn og ikke for meget vind, så der var basis for fine resultater. De fine resultater kom, faktisk var det sådan at hele 11 spillere, spillede til deres handicap eller bedre, det var på det tidlige tidspunkt af sæsonen.
I a-rækken var der 28 spillere, der spillede slagspil. Sidste års runner-up i samme turnering Henning Jensen formåede at spille banen i 72 netto, det samme som Lars Kristiansen, men da Hennings index var lavest blev han vinder af a-rækken.
I b-rækken var der tilmeldt hele 49 spillere, som spillede stableford. Her var der også spænding i toppen. Kim Odder og Bjarne N. Sørensen lavede begge 40 point, men Kim Odder løb med førstepladsen.
I c-rækken blev dagens bedste scoret leveret, Helle Larsen lavede hele 41 point, og blev vinder foran Helle Jensen med 38 point.
a-rækken
Henning Jensen – 72 netto
Lars Kristiansen – 72 netto
Allan Kastrup – 73 netto
Poul Thomsen – 74 netto
b-rækken
Kim Odder – 40 point
Bjarne N. Sørensen – 40 point
Henrik R. Mortensen – 37 point
Carsten H. Jacobsen – 35 point
Zita Christensen – 35 point
c-rækken
Helle Larsen – 41 point
Helle Jensen – 38 point
Anne Mette Aabenhus – 37 point
Brian Steen Nielsen – 37 point
Præmierne blev overrakt af Jørn Sivertsen fra Dronninglund Sparekasse.
Det var i øvrigt anden turnering i streg, som kunne samle mere end 100 spillere i Sæby Golfklub til stor glæde for både klubben og sponsorerne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Golf: Dronninglund Sparekasse Turnering' til en bekendt