
DM sølv til Springteam Sæby pigerne
24. april 2012 - kl. 0:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mini Grøn fra Springteam Sæby har haft en fantastisk spring sæson.
De erobrede bronze ved Jysk mesterskab, tog guldet ved Nordjysk mesterskab i pulje 2, og afsluttede sæsonen på fornem vis ved at tage SØLV ved DM i Vejen.
Pigerne tog i marts måned af sted til Gladsaxe hvor de skulle deltage i 1 runde af DM. Her kvalificerede pigerne sig til en plads i 6 division ud af 12 divisioner.
Der deltog i alt 96 hold, og i hver division deltager 8 hold.
Den 22. april drog mini Grøn af sted sammen med deres trænere til 2 runde af DM i Vejen. Nu skulle der kæmpes for en sejr, efter de igennem hele sæsonen har trænet 3 x om ugen med spring og rytme.
Efter en flot rytmeserie, super flotte spring på trampet og bane, var pigerne kun 0,17 point fra guld medaljen.
Pigerne, trænerne og forældrene var stolte, da pigerne stod på podiet og skulle modtage deres SØLV medalje.
Mini Gul og Junior Hvid deltog ligeledes i DM. Mini Gul kom i 3 Division på en flot 7 plads, og Junior Hvid kom i 1 Division på en flot 6 plads.
Et stort tillykke til alle de dygtige gymnaster og trænere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DM sølv til Springteam Sæby pigerne' til en bekendt