Springteam Sæby indtog Sverige i påskedagene

Springteam Sæby indtog Sverige i påskedagene

20. april 2012 - kl. 0:59 - af

35 spændte og glade gymnaster i alderen 6 til 17 år tog den 2. april tidligt om morgenen af sted fra Frederikshavn / Sæby rutebilstation med 8 friske trænere.

Turen var nøje planlagt af Birgithe Jacobsen formand for Springteam Sæby, som ligeledes deltog på turen.

Turen gik til Lingvallen i Sverige, hvor gymnasterne i 5 dage skulle lave en masse springgymnastik og have det sjovt sammen.

Efter at have været på vej med henholdsvis bus og tog i 10 timer, ankom forventningsfulde gymnaster til Lingvallen, hvor de blev indkvarteret i hyggelige huse. Efter en gang pizza var pigerne i springhumør, og parate til at indtage springhallen.

Træningshallen, hvor gymnasterne trænede hele ugen, er ejet af det svenske gymnastikforbund. Hallen er udrustet med alt ønskeligt udstyr, herunder bl.a. 2 pomfritgrave som muliggør, at gymnasterne kan blive udfordret og øve en masse nye spring.

Dette var en stor succes for den yngre aldersgruppe, som alle i løbet af ugen kom rundt i dobbelt saltoer, og landede blødt i pomfritgraven.

Der var lagt et spændende program for ugen. Gymnasterne startede dagligt med fælles opvarmning kl. 9, hvorefter de blev fordelt på hver deres hold. Kl. 12 var der dejlig frokost, og fra kl. 13 – 14 var der fælles aktivitet for alle gymnaster. Trænerne var kreative, der blev lavet en fælles sjov rytmeserie, der var gæt og grimasser, skuespil, x-factor og latteren lød overalt i hallen. Fra kl. 14 – 17 var der igen spring og rytme, hvor gymnasterne gik til den med stor energi.

Efter aftensmaden var der til alles fornøjelse fælles hygge. Der var bl.a. lagkageløb, nattøjsspring, film og popcorn, gåtur til stranden og hygge på værelserne.

Fredag den 6. april gik turen hjemad. Alle gymnaster og trænere havde haft en helt fantastisk uge med masser af spring og hygge på kryds og tværs. Så alle glæder sig til, at der igen bliver arrangeret en kanon tur af Springteam Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Springteam Sæby indtog Sverige i påskedagene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER