Makrelkrigen er brudt ud i Sæby…

Makrelkrigen er brudt ud i Sæby…

20. april 2012 - kl. 13:28 - af

Sæby Fiskeindustri har i dag foretræde for Europaudvalget.

Grunden er den, at danske fiskere og virksomheder mister deres bæredygtighedscertifikat på grund af færøsk overfiskeri af makrel. Alligevel har regeringen, hvad der er højst overraskende, ladet sig presse af Færøerne til i EU at stemme blankt til et forslag om at beskytte bæredygtigt fiskeri og indføre sanktioner mod rovfiskeri.

Dette mener Konservatives EU- og fiskeriordfører Lene Espersen er et kæmpesvigt af nationale interesser, bæredygtigt fiskeri, danske fiskere og fiskeindustrien.

Danske makrelfiskere har sammen med resten af EU og Norge i årevis fulgt rådgivninger for netop at sikre en sund makrelbestand, og nu forsøger Færøerne at skumme fløden af andres arbejde.

Det er helt urimeligt at give Danmark og dansk fiskeri et blakket ry i forhold til resten af Europa ved at stille Danmark passiv i forhold til at sikre bæredygtigt fiskeri. Og endnu en gang betyder regeringens politik tabte danske arbejdspladser. I forvejen rammes flere Nordjyske arbejdspladser hårdt, og nu går dårlig ledelse i den konkrete sag og manglende forsvar af danske interesser ud over Sæby Makrelindustri, slutter Lene Espersen.

Hør mere i aftenens udsendelse på TV2Nord

4 kommentarer til “Makrelkrigen er brudt ud i Sæby…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Makrelkrigen er brudt ud i Sæby…”

  • Hvordan i alverden kan det socialdemokratiske stjerneskud hr. Bjarne Laustsen, være så ligeglad med, om Sæby Fiskeindustri taber arbejdspladser, han opfordre jo sin egen regering, til at stemme blankt i EU. Jeg troede, han ville støtte bevaringen af alle arbejdspladser i den egn han selv er valgt, men en ting er hvad der kommer ud af munden i valgkampen, noget andet er åbenbart hvad man så stemme, når det bliver alvor, endnu engang løftebrud.

  • Hvorfor taber Sæby Fiskeindustri arbejdspladser.
    Jeg var meget overrasket over at høre Lene Espersens påstand i Europaudvalget, om, at det færøske makrelfiskeri har kostet Sæby Fiskeindustri og andre Nordjyske fiskefabrikker arbejdspladser.
    Lene Espersen ved udmærket godt, at det var hendes egen regering, der for 2 år siden nægtede færøske makrelskibe at losse makrel til Danske fiskefabrikker.
    Lene Espersens losseforbud, har ført til at færøske makrelfiskere har været nødt til at losse makrellen på Færøerne, til stor hjælp for færøske arbejdspladser. Vi er meget taknemmelige for det norske og danske losseforbud, som har ført til mange nye arbejdspladser på Færøerne.
    Når den Konservative fiskeriordfører påstår i Europaudvalget at det er noget nyt at Færøerne fisker megen makrel, så snakker hun mod bedre vidende.
    For 40 år siden, var jeg med til at losse massevis af makrel til fiskeauktionen i Lene Espersens hjemby Hirtshals. En af dem der købte rigtig megen makrel, var Lene Espersens bestefar, Henry Espersen. Så en eller anden må snakke mod bedre vidende. Dengang var der ikke et danskt skib der fiskede makrel. Siden hen har færøske skibe losset flere hundre tusend tons makrl i danske havne. Men det blev stoppet for godt to år siden, med et forbud fra den danske regering.
    Henrik Old.
    Medlem af det Færøske Lagting, og makrelfisker

  • Søren Christensen

    @Henrik Old:
    Nu er Lene Espersen jo heller ikke kendt for at være den hurtigste knallert på Hirtshals Havn (eller andre steder for den sags skyld)

  • lene espersen

    Jeg har ganske rigtigt ikke knallertbevis men istedet en kandidatgrad fra Universitet ! Men måske skulle Henrik Old og Søren Christensen køre en tur på havnen – for jeg bliver mødt af argumenter der demonstrer, at der ikke er nogen huller i uvidenheden hos modstanderne. At man på Færøerne fiskede makrel og store hvaler for årtier siden har ingen relevans for de bæredygtighedsvurderinger der tilhører nutiden. Realiteten er at Færøerne og Island pt fisker 5 gange for mange makrel i forhold til sidst opnåede kvote – og dette overfiskeri betyder at EU´s makrelfiskere mister bæredygtighedscertifikatet ! Med andre ord bliver danske fiskere der har overholdt reglerne og kvoterne til punkt og prikke nu straffet økonomisk fordi færøerne overfisker .- og konsekvensen er at Sæby Makrelindustri ikke vil kunne købe bæredygtighedscertificeret makrel – noget deres kunder kræver. Kunderne vil ikke have makrel fisket af færøerne – dels fordi kvaliteten ikke er i orden – men også fordi det ikke er bæredygtigt. Overfiskeriet har desværre foregået så lang tid fra Færøerne og Islands side at bæredygtighedscertificeringen nu forsvinder og dermed at dansk fiskeri og industri mister arbejdspladser – hvilket Sæby Fiskerindustris Direktør klart tilkendegav i fredags. Det er helt i orden at være politisk uenige- men man må som minimum forlange at man sætter sig ind i tingene inden man ytrer sig.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Makrelkrigen er brudt ud i Sæby...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER