
Sæby Turistbureau flytter i Algade
19. april 2012 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen
Sæby Turistbureau flytter i disse dage fra Krystaltorvet til det gamle Råd-og Tinghus, ”For Retfærdigheden” i Algade 14.
Den seneste uge er der gradvist blevet pakket ned, samtidig med at telefoner og mails er besvaret, feriehusgæster og lokale borgere er blevet serviceret. Torsdag og fredag er der så lukket, mens selve flytningen finder sted.
-Vi mangler endnu en del detaljer, som opsætning af lamper og færdiggørelse af skranke, men lørdag er vi på plads på vores nye kontor i Algade og klar til at servicere gæster og borgere igen, fortæller Inger Grund Petersen. Hun glæder sig sammen med medarbejderne over at skulle rykke ind i smukke, nyrenoverede lokaler midt i det gamle købstadsmiljø : – Det bliver rigtig godt at få turistbureauet ind i et anderledes markant Sæby-hus med en spændende historie, hvor gæster og lokale borgere kan mødes til små arrangementer, udstillinger og få den gode historie om byen, siger turistchefen, inden hun tager fat i endnu en flyttekasse og fortsætter nedpakningen af det gamle turistbureau på Krystaltorvet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Turistbureau flytter i Algade' til en bekendt