Lille pige skal sænke bilisters fart

Lille pige skal sænke bilisters fart

13. april 2012 - kl. 15:40 - af

Mange steder på landevejene i Frederikshavn kommune vil bilister i de kommende uger se en rød silhuet af en 1,2 meter høj pige, der står og vinker. Hun skal minde bilisterne om, at de skal tænke på, hvor hurtigt de kører, da der bor mange familier langs landevejene, som er belastet af bilernes høje fart.

Det er utrygt at bo i nærheden af en landevej, hvor bilerne suser forbi i høj fart. Seks ud af ti beboere ved landevejene er bekymrede på grund af bilernes høje fart, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

På landevejene i Frederikshavn kommune har 13 personer mistet livet og 56 mennesker er blevet kvæstet i perioden 2007 – 2011. Derfor er kommunen med i den landsdækkende fartkampagne, der skal minde bilisterne om at sætte farten ned. For høj fart er nemlig en af de væsentligste årsager til de mange ulykker på landevejene.

–        Mange familier tør ikke sende deres børn på cykel til og fra skole, fritidsaktiviteter eller på besøg hos venner, da forældrene er bange for, at børnene bliver kørt ned. Derfor minder vi bilisterne om at overholde hastighedsgrænsen, så vi får færre ulykker og mere sikre og trygge landeveje, siger Jens Porsborg, formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn kommune.

I hele landet bor der 750.000 mennesker ved eller i nærheden af en landevej – heraf 150.000 børn. Der er med andre ord mange tusinde personer, der bruger landevejen hver dag og som er bekymrede, når de kører ud af deres indkørsel eller sender børnene af sted på cykel, eller når de skal gå til bussen.

Landevejene er farligst
Størstedelen af trafikulykkerne i Danmark sker på landevejene. Omkring 80 % af bilisterne erkender i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at de kører for hurtigt, når de kører på en landevej. Hvis bilisterne overholdt fartgrænsen på landevejene, så kunne 50 mennesker hvert år redde livet, og 250 personer ville ikke blive hårdt kvæstet.

For at gøre landevejene mere sikre bakker Frederikshavn kommune op om den landsdækkende kampagne ”Mit Hjem – Din Fart?”, der skal minde bilisterne om, at deres høje fart både er et problem for sikkerheden, men også skaber bekymring hos de mange, der bor ved eller i nærheden af en landevej.

–        Mange bilister opfatter landevejene som sikre veje og glemmer, at der bor mennesker i nærheden. Derfor kører de ofte for stærkt og udsætter dermed sig selv og andre for farer. Men der er gode grunde til at overholde hastighedsgrænsen, da selv en lille hastighedsoverskridelse kan gøre, at ulykken ender fatalt, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Mange bilister glemmer, at de på en landevej kører tæt på modkørende og at der kan komme børn, cyklister og biler ud fra sideveje og udkørsler. Derfor kan det nemt gå galt, hvis man kører for stærkt, da det tager længere tid at bremse ned.

Om kampagnen
Kampagnen ”Mit Hjem – Din Fart?” foregår i 60 kommuner fra mandag den 16. april til mandag den 7. maj. Den første og sidste uge deltager politiet med fartkontrol på vejene i flere politikredse.

Bag kampagnen står Kommunerne i Danmark, politiet, Rådet for Sikker Trafik og Q8.

Som noget nyt kan borgere, der er generet af bilernes høje fart, i år bestille en kampagnepakke fra Rådet for Sikker Trafik. Så kan de selv lave lokale events, der skal minde bilisterne om at sætte farten ned. De kan for eksempel give klistermærker til de bilister, der gerne vil vise at de overholder hastighedsgrænsen. Klistermærket kan bilisterne sætte på deres kofanger og på den måde opfordre andre bilister til også at overholde hastighedsgrænsen.

www.sikkertrafik.dk/fartenned kan man gå ind og markere på et digitalt Danmarkskort, hvor bilisterne kører for stærkt. På den måde kan man være med til at sende et signal til bilisterne om, at deres kørsel på udvalgte veje skaber bekymring hos beboerne ved eller i nærheden af landevejene.

http://www.sikkertrafik.dk/Aktuelt/Presse/Pressemeddelelser kan man se, hvilke af landets 60 kommuner, der er med i fartkampagnen ”Mit Hjem – Din Fart?”:

Fakta:
– 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af andres høje fart. 6 ud af 10 er decideret bekymrede (Yougove Zapera for Rådet for Sikker Trafik)

– 8 ud af 10 siger selv, at de kører for hurtigt (Megafon for Rådet for Sikker Trafik)

– Hvis alle overholder fartgrænserne alene på landevejene kan vi redde 50 liv om året og 250 personer ville ikke blive hårdt kvæstet.

En kommentar til “Lille pige skal sænke bilisters fart” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Lille pige skal sænke bilisters fart”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lille pige skal sænke bilisters fart' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER