Efterskolelever i Hørby oplever 70´erne

Efterskolelever i Hørby oplever 70´erne

13. april 2012 - kl. 10:34 - af

40 år er der gået siden de første elever den 9. april rykkede ind på Hørby Ungdomsskole – og på den sidste dag inden ungdomsskolenavnet blev erstattet med ’efterskole’ – trak elever og personale i de gamle klude fra de tidligere 70´ere og lavede en efterskoledag, som den kunne have set ud, da skolen modtog sine første elever.

Her var det ikke mindst valgfagene, der var anderledes end, hvad der møder eleverne i dag på Hørby Efterskole. På det tidspunkt rådede skolen hverken og idrætshal, musikhus eller scene, hvorfor valgfagene naturligvis bar præg af, at de skulle passes ind i de rammer man havde.

Derfor var det fag, som barnepleje og maskinskrivning, der ikke krævede de store forkromede faglokaler, som eleverne havde på deres skemaer, og som nutidens efterskoleelever stiftede bekendtskab med i løbet af 70´er-dagen.

Ikke mindst faget ’Hestens røgt og pleje’, som tidligere var med på skemaet i en hel del år, gav eleverne en på opleveren, idet skolens to hesteinteresserede sekretærer havde sørger for, at der til dagen var både en shetlandspony og en større pony, der kan bruges til ridning, som eleverne kunne arbejde med, når de skulle lære at strigle, rense hove og få ny viden om, hvilket foder, der er det bedste for, at hesten er sund og har det godt.

Ikke bare fagene var som for 40 år siden – også køkkenet havde fundet de gamle opskrifter frem, og menuen stod bl.a. på farsbrød og varm frugtsuppe, som var en af de klassiske retter for de første elever i Hørby. Den største ændring for elever var dog, at formiddagsforfriskningen og eftermiddagskaffen, som ikke var en del af hverdagen i 70´erne, denne dag var strøget på programmet. At dømme efter de tomme poser i affaldsspandene har dette faktum nok betydet et hak opad for omsætningen hos byens bager.

Med navneændringen den 11. april har Hørby Efterskole afsluttet jubilæumsfejringen, og har atter taget hul på skolehverdagen – og også en bid af fremtiden, idet elevholdet, begynder på skolen til august var på besøg til introduktionsaften i slutningen af ugen.

En kommentar til “Efterskolelever i Hørby oplever 70´erne” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Efterskolelever i Hørby oplever 70´erne”

  • dorthe köhler (Davidsen aargang 72

    Hej Alle.
    Ja det var dengang.Jeg ved selv at jeg har laert en hel masse fra min tid paa Hörby Ungdomsskolen 1972 – Tusind tak for at jeg er den jeg er nu.
    Vil glaede mig til at höre fra min aargang.
    Mange kaerlige hilsener
    Dorthe Köhler (Davidsen)

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Efterskolelever i Hørby oplever 70´erne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER