Kendt tv-mand hos Sæbys Aktive Kvinder

Kendt tv-mand hos Sæbys Aktive Kvinder

11. april 2012 - kl. 9:47 - af

Der ventes rift om pladserne i Manegen – Sæby Kulturhus til Aktive Kvinder Sæby’s gensyn med den kendte tv-journalist og havemand Søren Ryge Petersen tirsdag den 17. april kl. 19. Her vil han fortælle om ”Mennesker jeg har mødt”. Alle interesserede er velkommen til at møde op og høre den populære foredragsholder. I pausen serveres der kaffe og kage.

45 medlemmer af Aktive Kvinder Sæby overværede i oktober sidste år i Aarhus optagelsen til en Cafe Hack radioudsendelse. Her var et af Søren Dahls interview-ofre netop Søren Ryge. Sæby-kvinderne blev så begejstrede for hans fortælle-facon, at bestyrelsen besluttede at arrangere en foredragsaften med ham i Sæby.

De fleste kender Søren Ryge Petersen, der gennem snart 30 år har tilrettelagt et stort antal tv-udsendelser om have og mennesker – historier fra hele Danmark.

Søren Ryge Petersen blev i første omgang kendt for sine utraditionelle direkte have-udsendelser, men i de senere år har seerne også fra hans hånd kunnet glæde sig over et stigende antal udsendelser, der handler om ganske almindelige mennesker, hvis liv og hverdag skildres på en sådan måde, at de fleste danskere fascineres og ikke kan lade være med at kigge med. Det er nogle af de mennesker, han vil fortælle om i Sæby.

Når Søren Ryge laver den slags fjernsyn, ligger der altid et større forarbejde med at finde menneskene og få dem til at fortælle. I foredraget vil han komme ind på, hvordan han finder frem til de mennesker, han har portrætteret på sin særegne facon, og hvordan han fik to dages snak ”kogt ned” til en halv times fjernsyn? Han vil også give sit bud på, hvorfor det er så interessant at høre og se helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kendt tv-mand hos Sæbys Aktive Kvinder ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger