Boligforening sætter fokus på energirigtig renovering

Boligforening sætter fokus på energirigtig renovering

11. april 2012 - kl. 0:10 - af

Frederikshavn Boligforening vil renovere deres ældre boliger. De skal være tidssvarende, komfortable og ”lækre”, og ikke mindst skal de have et minimalt varmeforbrug, helst slet ingen udgifter til opvarmning og varmt vand.

Derfor sætter Frederikshavn Boligforening i de kommende år fokus på renovering af foreningens ældre boligmasse. Ikke ”kun” en renovering af udtjente bygningsdele og installationer, som selvfølgelig skal udskiftes, men renovering med særligt fokus på kraftig efterisolering af bygningerne, så boligerne kan opvarmes ved et minimum forbrug af energi.

Denne energi skal i størst mulig omfang komme fra vedvarende energikilder som f.eks. jordvarme, solfangere og el paneler. Hermed vil også miljøet blive skånet og skabe mindst mulig CO2 forurening.

Boligforeningens lejere vil løbende blive orienteret om aktuelle planer.

”Nu, hvor vi står overfor gennemførelse af vores årlige møder for ikke bolighavende medlemmer, vil vi på møderne gerne løfte sløret for boligforeningens politik på området, og orientere om projekter, som snarligt gennemføres” fortæller boligforeningens formand Bjarne Walentin.

Møderne afvikles:
Tirsdag, den 17. april 2012, kl. 18.00, Ålborgvej 95 i Sæby.
Onsdag, den 18. april 2012, kl. 18.00, Harald Lunds Gade 15 i Frederikshavn.

Her vil boligforeningens formand, Bjarne Walentin, forretningsfører Kim Madsen og driftschef Jesper Nymark fortælle, hvordan Frederikshavn Boligforening vil klare det.

Bjarne Walentin fortsætter:
”Vi vil gerne have kontakt med en del af vore ”ikke bolighavende” medlemmer og give dem lidt indflydelse og der skal derfor vælges 2 repræsentanter for ”ikke bolighavende” til boligforeningens repræsentantskab. Så hermed er alle interesserede medlemmer inviteret til at deltage.

Under mødet byder vi på lidt at spise. Derfor er tilmelding nødvendig. Vælg det møde, som passer dig bedst og tilmeld dig senest den 16. april 2012, meget gerne pr. e-mail til info@fbmail.dk eller telefon 96 20 19 40, med oplysning om navn, adresse og telefonnummer”.

”Vi vil glæde os til at møde mange af vore ikke-bolighavende medlemmer til møderne”, slutter Bjarne Walentin.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Boligforening sætter fokus på energirigtig renovering ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER