
BeneFiT oplyser: Hvad er golfscreening ?
11. april 2012 - kl. 11:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hos BeneFiT Sæby Fysioterapi er vi to fysioterapeuter, der interesserer os en del for golf, golfspillere og golfens biomekanik. VI har derfor sat os ind i forskellige aspekter af golfspillet og golfsvinget, hvorfor vi nu er i stand til at tilbyde golfscreening til golfspillere på alle niveauer.
I den første artikel vil vi beskrive, hvad en golfscreening er. I den næste artikel vil vi beskrive en golfscreening, som vi har lavet Jacob Borregaard, der er golfpro i Sæby Golfklub.
Golfscreening
En screening er test, hvor golfspilleren testes grundigt igennem for at kortlægge golfspillerens bevægemønstre og afsløre eventuelle skadesfremmende mekanismer. En screening skal bruges til at vinde tid, så vi i det kliniske arbejde med golfspilleren kan blive meget mere specifikke i vores valg af videre undersøgelser. Testen tager 20-30 minutter at lave, og kan foregå hvor som helst. Den er designet som en felttest, der kan foregå på driving range.
Testen indledes med en snak om skadesbaggrund og det svingtekniske fokus, som der arbejdes med. Screeningen bliver mere specifik, når golfspilleren kommer med et konkret fokus, som kan være aftalt med golfpro’en. Er der mulighed for overlevering fra golfpro’en til fysioterapeuten, så bliver sammenhængen mellem spillet og undersøgelsen endnu større, men det er naturligvis ikke noget krav. Efter den indledende snak, så ses der på kropsholdning og normal gang, som kan give indikationer på mulige problemstillinger. Vi ser på golfopstilling, hvor vi har stort fokus på ryggens krumninger, men også ser på benets positionering. Bevægeligheden i nakke, arme og håndled screenes, inden der slutteligt testes for rotation i truncus, samt laves en styrkescreening af benene.
Efter testen har vi fået nogen indikationer på, hvad der vil være relevant at undersøge videre. Det vil ofte være undersøgelser, der skal af- eller bekræfte hypoteser om begrænset bevægelighed eller for meget bevægelighed i et led i form af hypermobilitet, eller om styrken omkring et led. Disse yderligere undersøgelse skal hjælpe os i planlægningen af det videre forløb.
Er du interesseret i at høre mere golfscreening, så kontakt BeneFiT Sæby Fysioterapi og spørg efter Kenneth eller Thomas. Du kan også klikke på dette link for at læse artikel i Sæby Golfklubs klubblad ”Golferen” http://flipflashpages.uniflip.com/3/2285/131028/pub/index.html
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'BeneFiT oplyser: Hvad er golfscreening ?' til en bekendt