
Brand: Kraftig røgudvikling udløste alarm
10. april 2012 - kl. 15:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Falck’s brandfolk fra Sæby er for kort tid siden blevet kaldt til brand på Idskovvej i Dybvad. Meldingen lød på brand i et rækkehus, men da udrykningskøretøjerne nåede frem, viste det sig at være et såkaldt udendørs askebæger, der var gået ild i. Askebægeret havde udviklet voldsom røg, der havde fået lokale til at slå alarm.
Så med 2 slukningskøretøjer og en indsatsleder fra Falck, var den “brand” i askebægeret hurtigt slukket og brandfolkene kunne returnere til Sæby efter en kort indsats.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand: Kraftig røgudvikling udløste alarm ' til en bekendt