Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

3. april 2012 - kl. 9:25 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Et skridt frem, et tilbage

Danmark

Ledigheden steg med 3.000 personer fra januar til februar, og tallene for både december og januar blev revideret op, så ledigheden i januar var 161.200 i stedet for de 160.000, som tallene tidligere viste. Ledighedsprocenten er nu oppe på 6,2 og ikke de 6,0, som var det tidligere tal for januar.

De tal sætter en tyk streg under, at kurven for ledigheden ikke er knækket. Godt nok har vi haft nogle måneder med fald, men nu får vi altså en forholdsvis stor stigning. Det store billede er reelt, at arbejdsløsheden bevæger sig lidt op og ned omkring et nogenlunde stabilt niveau. Resultatet er, at der nogle måneder kommer dårlige nyheder og i andre måneder gode, men underliggende er udviklingen bare stabil.

Det gælder også en lang række andre indikatorer i dansk økonomi. Således også konjunk-turbarometrene, der generelt dykkede i marts. Specielt industrien skruede ned for opti-mismen, mens byggeriet trak en smule den anden vej.

Der er næppe udsigt til, at det billede ændrer sig i den nærmeste fremtid. Signalerne for europæisk økonomi er også blandede, og herhjemme ser det ikke ud til, at hverken for-brug eller investeringer vil trække voldsomt hverken op eller ned.

En stor joker er dog, hvad der sker med forbruget, når efterlønspengene begynder at komme ud i april – oven på, at vi har fået flere penge tilbage i skat end sidste år, og der også er betydeligt flere, der modtager penge fra udtrukne obligationer. De mange penge i forbrugernes lommer kan starte et forbrugsopsving, som også kan sende ledigheden ned-ad. Men det virker mere sandsynligt, at det meste går til øget opsparing, for usikkerheden på både job- og boligmarkedet er stadig stor, som ledighedstallet jo viser.

Renter

Renterne er faldet igen de seneste uger efter de relativt kraftige stigninger anført af USA i begyndelsen af marts. Støtten til højere renter fra den globale vending er aftaget, og cen-tralbankerne holder fast i den lempelige pengepolitik. De økonomiske nøgletal har skuffet på det seneste efter en periode med relativt stærke tal. Det økonomiske overraskelsesindeks for G10-landene er faldet betydeligt i marts og ligger nu tæt på et neutralt niveau. Det indikerer enten, at konsensusforventningerne til væksten er steget, eller at makronøgletallene har mistet noget af pusten. Vi tror, at begge faktorer spiller ind, men det er en udvikling, man bør holde øje med. Hvis overraskelses-indekset kommer ned i det røde felt, bliver det op ad bakke for rentestigninger, hvilket er vores strategiske syn, dvs. vores forventning på 6-12 måneders sigt. Samtidig har Federal Reserve-direktøren Ben Bernanke samt Dudley og Yellen, der også tilhører inderkredsen i Fed, været på banen med taler, hvor de har anslået en blød tone og dermed antydet, at markedet har været for hurtigt til at indprise amerikanske renteforhø-jelser ‘allerede’ i slutningen af 2013. Meldingerne fra Fed ser ud til at have haft deres virkning på markedet, der nu har udskudt den forventede første renteforhøjelse i USA til 0,50 % til april 2014. Endelig havde markedet allerede positioneret sig til rentestigninger, da renterne skød i vejret tidligere i marts. Nogle investorer har formentlig taget gevinsten hjem på deres korte positioner, efter at den 10-årige statsobligationsrente i USA steg 40bp. Desuden har rentefaldet for nylig sandsynligvis også været understøttet af gevinsthjemtagning på ak-tiemarkedet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER