Kære Socialdemokrater i Frederikshavn kommune

Kære Socialdemokrater i Frederikshavn kommune

3. april 2012 - kl. 0:38 - af

I løbet af den kommende uge udsendes valgkortene til valget af Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2013. De af jer som modtager det fælles fagblad FAGET kan heri læse at Danni Munk, formand for partiforeningen i Frederikshavn, kalder det et skælsættende valg – heri kan vi kun erklære os enige.

Det valg vi nu står overfor er altafgørende for vores mulighed for at søge og få indflydelse efter kommunalvalget i 2013, og for at få gjort op med den (til tider selvforskyldte) isolering og udelukkelse vi som parti har oplevet i denne byrådsperiode. Derfor – kære partikammerat – er det nu du nøje skal overveje hvem af de to kandidater du mener bedst

  • kan sikre udvikling og sammenhæng i hele kommunen
  • kan bane vejen for et nyt og konstruktivt samarbejde med de øvrige partier
  • kan samle den socialdemokratiske byrådsgruppe
  • og på sigt kan stå i spidsen for et generationsskifte i vores byrådsgruppe

I Skagen partiforening er vi ikke i tvivl, vi anbefaler en stemme på Birgit Hansen fra Sæby.

  • Birgit har 12 års erfaring med byrådsarbejdet, er medlem af økonomiudvalget og har tidligere bestridt den tunge post som formand for Socialudvalget.
  • Birgit har alderen til at kunne stå i spidsen for Socialdemokratiet i mange år fremover og til at kunne stå i spidsen for det generationsskifte som skal ske i vores byrådsgruppe i løbet af de kommende år.
  • Birgit er kendt for dialog og samarbejde, og hun står for at ville aktivitet i HELE kommunen.
  • Og endelig har Birgit ved de seneste kommunalvalg vist at hun er en vellidt og respekteret kandidat som får mange personlige stemmer.

Derfor er vi, som ikke er låst af lokale partiforeningshensyn, ikke i tvivl. I Birgit Hansen har vi en kandidat som både har modet, erfaringen og alderen til at stå i spidsen for vores parti i mange år fremover, og vi er overbevidst om at Birgit også vil være garant for en politisk linie som tilgodeser HELE vores kommune.

Vi anbefaler en stemme på Birgit Hansen

Med venlig hilsen
Socialdemokraterne i Skagen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kære Socialdemokrater i Frederikshavn kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER