Birthe Marie fra Ålbæk er vores borgmesterkandidat

Birthe Marie fra Ålbæk er vores borgmesterkandidat

3. april 2012 - kl. 12:48 - af

Danni Munk Andersen, formand for Socialdemokraterne i Frederikshavn har sendte dette indlæg til SaebyAvis.dk:

Kære Socialdemokrater i Frederikshavn Kommune.

Alle medlemmer af partiet i Frederikshavn Kommune vælger i denne tid deres næste borgmesterkandidat, og der skrives naturligt nok om alle gode argumenter for hvorfor krydset skal sættes ved én kandidat frem for en anden. Og da der også er forskelle ved de to kandidater, må disse også frem i lyset. Der findes dog alligevel forskelle, som efter vores bedste overbevisning ikke bør vægtes, og herunder hører alder. At kriteriet for at kunne blive en god borgmester alene handler om alder, er en sørgelig betragtning.

Da Socialdemokraterne i Frederikshavn skulle pege på vores mest kvalificerede og kompetente kandidat i egne rækker til borgmesterposten, faldt valget uden skelen til alder helt naturligt på Birthe Marie Pilgaard. Vi finder nemlig ikke at ungdom i sig selv er en kvalifikation, men må alene være et udtryk for hvor længe man har levet og lært.

Socialdemokraterne i Frederikshavn er meget bevidste om, at Birthe Marie har levet og lært i flere år end hendes modkandidat. Derfor stiller vi også med en meget stærk kandidat til posten som borgmester for hele kommunen, da flere år giver flere erfaringer og kompetencer. Og vi mener faktisk, at vi har noget at have det i.

Birthe Marie er uddannet pædagog, speciallærer og cand.pæd. med egen pædagogisk konsulentvirksomhed. I sit virke har Birthe Marie været børnehaveklasseleder, pædagogisk konsulent i Frederikshavn Kommune, vicedirektør i Hirtshals Kommune, og rektor for Socialpædagogisk Seminarium og Pædagogseminariet i Aalborg.

I denne byrådsperiode er Birthe Marie medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Folkeoplysningsudvalget og AVØs bestyrelse. Herudover bestrider Birthe Marie posten som formand for Frederikshavn Produktionsskole, og er bestyrelsesmedlem i VUC Nordjylland, AMU Nordjylland og døgninstitutionen Hostruphøj.

Birthe Marie er desuden politisk udpeget formand for Socialdemokraternes udvalg for erhverv, arbejdsmarked og uddannelse på Christiansborg, og medlem af Spar Nords bankråd.

Politisk har Birthe Marie i forrige byrådsperiode også bestridt posten som gruppeformand for socialdemokraterne i Frederikshavn Byråd, og dette til alles tilfredshed.

Birthe Marie har gennem sit virke på intet tidspunkt været årsag til splid, men har altid på fornemste vis varetaget og samarbejdet om pålagte opgaver på posten, og helt uden skelen til partiskel. Birthe Marie er nemlig et menneske med store evner for samarbejde og dialog med alle, og er derfor også højt respekteret herfor på tværs af partierne i byrådet.

Birthe Marie vil, hvis hun bliver socialdemokraternes borgmesterkandidat, stå for det gode samarbejde i byrådet og med personalet, styr på økonomi og ledelse, fokus på udvikling og nye arbejdspladser og velfærd og god service for borgerne.

På baggrund af Birthe Maries uddannelsesbaggrund, ledererfaring, og ikke mindst hendes store og varme menneskelige kvalifikationer, har vi fundet at vi har en kandidat med de helt igennem nødvendige kvalifikationer og kompetencer til, at bestride posten som borgmester i Frederikshavn Kommune.

Vi vil nu lade det være op til alle medlemmer at afgøre, om alder bør spille en rolle. Eller om de rette kvalifikationer på posten i stedet bør være i centrum inden krydset sættes.

Med venlig hilsen
Socialdemokraterne Frederikshavn

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Birthe Marie fra Ålbæk er vores borgmesterkandidat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER