YA i Voerså blev fejret på behørig vis

YA i Voerså blev fejret på behørig vis

30. marts 2012 - kl. 0:01 - af

40 år er lang tid, og det var netop det, der blev fejret i Voerså missionshus onsdag aften 28. marts. YA, der står for Yngste Afdeling, havde jubilæum, og 50 deltagere var mødt op for at være med til festen. Det var børnene, der blev fejret, men det siger sig selv, at ingen af dem kan have været med fra starten, men det har deres daglige leder, Ketty Kjær Pedersen, der var initiativtager til at starte børnegruppen i missionshuset – nærmere betegnet februar 1972.

Vanen tro indledtes aftenen med YA sangen, og Ketty Kjær Pedersen bød velkommen til påskefest og jubilæum.

YA børnene havde øvet længe på et påskespil med masser af tale og sang, som vistes på jubilæumsaftenen. Spillet handlede om begivenhederne for Jesus og hans disciple fra palmesøndag til påskedag. Børnene klarede rollerne flot og høstede da også stort bifald, fra de fremmødte forældre.

Aftenens gæst var Margit Nørgaard fra Birkelse, der holdt festtalen, og her knyttede taleren til børnenes optrin ved at fortælle om fiskeren Peter, der svigtede Jesus hele tre gange.

Både kagemand, slik, sodavand, kaffe og te blev nydt med velbehag, og mens det blev fortæret overrakte Hanne Kristensen og Søren Holm fra Albæk-Lyngså menighedsråd en stor pengegave. Søren Holm fortalte, at menighedsrådet ved kommune-sammenlægningen havde fået en fond at administrere, hvorfor de kunne give disse penge.

  • YA får gaven, fordi de laver meget af det arbejde, som også er kirkens opgave, sagde Søren Holm.

I løbet af aftenen modtog YA flere gaver blandt andet fra Voerså Borgerforening.

Karen Margrethe Gregersen holdt tale for YA-lederen og takkede hende for, at hun i sin tid tog initiativet til YA for 40 år siden.

Katrine, der er barnebarn af Karen Margrethe Gregersen og nuværende YA-pige, overrakte lederen en stor buket blomster, som hun dog skulle dele med sin ægtemand Svend, som tak for hans støtte gennem alle årene.

Ester Pedersen bragte en hilsen fra sognepræst Helge Morre Pedersen, som er hendes mand, men som ikke kunne være til stede på grund af andre arbejdsmæssige gøremål. Fru Pedersen takkede, for den trofaste indsats i YA, og understregede betydningen af at nogen holder ud. Ester Pedersen fortalte om en kendt rapper, der på TV fortalte om, at han troede på Gud. Hun håbede, at når YA-børnene blev kendte personligheder, også kunne fortælle om deres tro på Gud.

Aftenens festtaler, Margit Nørgaard, viste sig at være en rigtig ”legeonkel”. Hun arrangerede konkurrencer for YA-erne, hvor de skulle puste papirsposer op og springe dem ved at slå mod en kammerats bagdel, til stor morskab for de voksne. Derefter skulle børnene bindes sammen ved at trække en snor under tøjet ned gennem det ene ærme og bukseben, og op gennem det andet bukseben og ærme – indtil alle på holdet hang sammen.

Ketty Kjær Pedersen viste en flot kavalkade af billeder fra de 40 år, der var gået. Lige fra det første Luciaoptog, og det første billede fra YA-ernes basar i missionshuset til flere forskellige fotos fra lejrture, optrin til jule- og påskefester samt fanevagter i både Albæk og Lyngså kirker til konfirmationer og kirkejubilæer.

I løbet af aftenen blev der sunget mange salmer og sange, og slutsangen var, ”Jeg er med jer alle dage”.

Ketty Kjær Pedersen sluttede aftenen af ved at takke for en dejlig aften, takke for fremmødet og gaverne samtidig med hun understregede at ”ingen YA uden at forældrene sendte deres børn” – og takkede for det.

Til slut rejste alle sig op og tog hinanden i hænderne og sang YAs farvelsang.

Tekst og foto Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'YA i Voerså blev fejret på behørig vis' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER