Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

27. marts 2012 - kl. 11:49 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Forbrugerpessimismen aftager markant

Danmark

Forbrugertilliden steg meget markant, fra -4,8 i februar til -0,4 i marts. Forbrugerpessimismen var således yderligere på retræte i marts. Faktisk er den stigning, vi har set i forbrugertilliden de seneste tre måneder, den største siden begyndelsen af 1990’erne. Det er især forbrugernes syn på dansk økonomi som helhed, der er blevet markant forbedret. Den markante stigning i forbrugertilliden betyder, at der er større mulighed for et forbrugsopsving i år. Realindkomsterne er faldende, så det kræver, at en større del af indkomsten går til forbrug frem for opsparing. Og det kræver igen, at forbrugerne ikke ser samme behov for at gardere sig mod arbejdsløshed og et usikkert boligmarked. Niveauet for forbrugertilliden er stadig så lavt, at det kun signalerer stilstand i forbruget. Forbrugertilliden var faktisk højere i begyndelsen af 2011, hvor forbruget ikke desto mindre faldt temmelig kraftigt. Derfor er det for tidligt at sende invitationerne ud til en ny forbrugsfest. Men den kraftige stigning peger bestemt i retning af et stemningsskift, som kan udløse en større fremgang i forbruget, end de fleste regner med på nuværende tidspunkt.

Renter

Frasalget på de vigtigste globale rentemarkeder steg yderligere i ugens start, da udtalelser fra Fed blev opfattet mere optimistisk og tydede på mindre tilbøjelighed til at indføre yderligere kvantitativ lempelse. Det er interessant at bemærke FOMC-medlem William Dudleys kommentar om, at ”de seneste tal for den amerikanske økonomi har været lidt mere opløftende, hvilket tyder på, at den økonomiske fremgang bider sig mere fast”.

Hans kommentarer fik markederne til at indprise den første forhøjelse af fed fundsrenten allerede i slutningen af 2013, hvilket er det mest aggressive, der er set i et stykke tid. I den lange ende af kurven testede 10-årige amerikanske statsobligationer det vigtige niveau omkring 2,40-2,42 %, hvor de fandt støtte.

Imens brød det tyske obligationsmarked vigtige niveauer. Renten på Bunds brød gennem 2%, og i kort tid så det derfor ud til, at Bunds havde brudt op i et højere interval over 2,0% -niveauet.

I ugens løb har kursudviklingen modereret tendensen til stigende obligationsrenter, da mere blandede økonomiske nøgletal lettede salgspresset i obligationsmarkederne. De ledende indikatorer fra Kina og eurozonen, der blev offentliggjort i torsdags, skuffede markederne fælt.

Det underliggende tema med spændudvidelse mellem USD- og EUR-renten fik yderligere støtte fra et pænt tal for nye ledige i USA.

Vi mener dog, at der skal flere klare beviser på en global fremgang til for at sende renterne over de nuværende intervaller, og selv om vi generelt er pessimistiske med hensyn til obligationsmarkederne på mellemlang sigt, ser vi den kommende udvikling for renterne som uændret eller faldende inden for de nuværende intervaller, som er 1,8-2,0 % for Bunds og 2,20-2,40 % for amerikanske statsobligationer.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER