
Tørstige tyve drikker ikke postevand
19. marts 2012 - kl. 15:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En landejendom i Dybvad var fredag eftermiddag udsat for et lidt underligt indbrud. En rude var knust i huset, og der var fjernet 6 flasker kildevand og intet andet.
Og så var det atter nytår på Peter Munks Vej, lørdag kl. ca. 19.30. Det er gået ud over to postkasser, som er blevet sprængt i luften af kanonslag. Det drejer sig om to forskellige steder på vejen, og et par drenge er set cykle fra stederne.
Søndag kl. 0.30 blev en 28-årig sæbynit stoppet i Sæby Syd. Det viste sig, at han var spirituspåvirket, og politiet havde deres problemer med at tage kørekortet fra ham, da det allerede var inddraget for en lignende forseelse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tørstige tyve drikker ikke postevand' til en bekendt