
2 liter mælk og en begravelse tak
15. marts 2012 - kl. 10:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det lyder lidt makabert, men det er nu en mulighed hos Brugsen og Coop, og så oven i købet med rabat.
Fra onsdag kunne du nemlig købe begravelser på Coop’s hjemmeside til halv pris.
”Et samarbejde mellem BedreBegravelse.dk og Coop gør det muligt for Coops 1,7 millioner medlemmer at købe en begravelse, som for mange danskere vil det være en billigere og nemmere måde at tilrettelægge begravelsen af deres kære på”, siger Per Holm, som er stifter af BedreBegravelse.dk, i en pressemeddelelse.
Hvis man ellers synes, det er den rette måde at gøre det på, kan man på BedreBegravelse.dk bestille en komplet begravelse online, og selv vælge kiste, blomster og ligeledes spare mange penge.
Normalt koster en begravelse omkring 11 – 12.000 kr., men for Coop-medlemmer kan den fås til ca. det halve, nemlig 6.000 kr. kr.
”Samarbejdet med BedreBegravelse.dk har en række fordele, som vores medlemmer kan drage nytte af. BedreBegravelse.dk har gjort det enkelt at træffe sine valg i en svær tid – og tilmed til en lavere pris”, siger Kim Fürstling, salgschef i CoopPlus.
I Danmark er der ca. 52.500 begravelser årligt.
Kilde: DR
SaebyAvis.dk har i dag talt med den lokale begravelsesforretning, der står noget undren overfor dette tiltag. Frank Hejslet vil en af de kommende dage udtale sig om denne nye praksis, her på avisen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '2 liter mælk og en begravelse tak' til en bekendt